Sådan sælger du til moderne forbrugere

Du sælger mere, hvis du giver de moderne forbrugere uafhængighed, mening og hjerte. Se, hvad det betyder, og hvordan du giver dem det.

Forbrugeradfærd er under forandring. Ikke overraskende! Vores liv ser i dag helt anderledes ud, end det gjorde for 15 eller endda bare for 5 år siden.

Så det er indlysende, at den måde, mennesker shopper på, hvordan de vælger, hvor de vil købe, og hvad de vil købe, også har ændret sig.

Lad folk shoppe på den måde, de helst vil

Nutidens forbrugere vil ikke nødvendigvis snakke med nogen, når de køber ind – for slet ikke at tale om at føle, at nogen forsøger at sælge til dem.

En ny undersøgelse fra HRC Retail Advisory viste, at langt hovedparten af forbrugerne ikke er interesseret i at få hjælp fra salgsassistenter i butikkerne.

Ifølge undersøgelsen vil 95 % af forbrugerne gerne være i fred, mens de shopper. Når og hvis de har brug for hjælp, beder de selv om den.

Derfor gør detailhandlere nu brug af mange typer AI-baserede serviceydelser (artificial intelligence; kunstig intelligens) for at opnå kontakt med forbrugerne og gøre oplevelsen personlig, både i fysiske butikker og online.

Værktøjer såsom chatbots kan benyttes til at levere kundeservice, der ikke kræver social interaktion, men stadig er rig på informationer og personlig.

Unified Commerce-platforme bliver også i stadig stigende grad uundværlige, når man vil sikre en ubesværet shoppingoplevelse ved alle berøringspunkter. Når du har alle dine forretningsdata i én database, kan du hele tiden have opdaterede og nøjagtige informationer på alle kanaler, lige fra priser, promovering og lagerbeholdning og hele vejen frem til personlige kundedata såsom shoppinghistorik og loyalitetsprogrampoint.

Unified Commerce-systemer giver også detailhandlere mulighed for at tilbyde populære serviceydelser på tværs af kanalerne, blandt andet Click & Collect, produktreturnering via flere kanaler, synlig onlinelagerbeholdning og meget mere.

Det betyder, at du nemt kan lade dine kunder begynde, stoppe, fortsætte og afslutte deres shoppingproces, når og som de vil.

Download gratis whitepaper: Unified Commerce er detailhandlens vej til kundeoplevelser i verdensklasse

Skab et meningsfuldt brand, der rammer forbrugerne

Der er sket en ændring i, ikke kun hvordan folk shopper, men også i, hvem de beslutter at handle hos. Undersøgelser viser, at yngre generationer i høj grad går op i at fremme positiv forandring.

Emner såsom social retfærdighed, gennemskuelighed og bæredygtighed er vigtige for dem, og når de shopper, har de en tendens til at foretrække brands, som de føler passer til deres værdier.

Og det betaler sig at give moderne forbrugere mening. Virksomheder, der opfattes som drivkræfter for positiv forandring, har vist sig at klare sig bedre på aktiemarkedet.

Her har du tre trin til at opnå målet:

1. Juster ind i forhold til dit kundegrundlag: Begynd med at undersøge dine kunder. Hvad optager dem? Hvilke hobbyer har de, hvilke interesser, passioner? Hvordan matcher det dit brand?

2. Giv værdi: Når du har svar på ovenstående spørgsmål, kan du udarbejde tiltag, der hænger sammen med dine kunders værdier og det, de tror på. Du kan for eksempel arrangere begivenheder i butikken og sørge for unikke, ikke-pengebaserede belønninger, der kan engagere loyale kunder.

3. Lad være med at være for beskeden: Sørg for, at du klart kommunikerer, hvad du står for, og hvad du gør for at gøre verden til et bedre sted. Når du viser dit arbejde, vil det bidrage til at gøre dine forbrugere mere engagerede – og i sidste ende kan det endda forstærke virkningen af dine handlinger.

Skræddersy oplevelsen til kunden

Moderne forbrugere forventer, at de varer, de køber, er skræddersyet til deres helt egne specifikke behov og deres smag. Det gælder også for oplevelser. Når de shopper, forventer de at blive genkendt på brands, og at de får passende opmærksomhed samt relevante tilbud og shoppingidéer.

Der er specielt to typer teknologi, der endnu engang er detailhandleres redning: AI og unified commerce.

1. AI bliver benyttet på forskellige måder til at gøre alle mulige oplevelser personlige. Chatbots bliver stadigt mere almindelige, og de benyttes både til kundesupportopgaver og via beskedapplikationer til at tilbyde kunderne specialiserede produkt- og serviceanbefalinger. De mest innovative detailhandlere er også begyndt at anvende AI-baserede anbefalingsløsninger, der analyserer shoppingadfærd og derefter bruger dataene til at levere prædiktiv indsigt, så salgsteamet og e-handelsstedet kan tilbyde relevante produktidéer og forslag, der er skræddersyet til hver enkelt kunde.

2. Unified Commerce er rygraden, der samler alle tiltagene. Når din virksomhed kører på en enkelt platform, kan data, inklusive kundeoplysninger, sammenkædes, sammenlignes og kommunikeres videre – ubesværet og omgående. Denne type omgående synlighed og nøjagtige informationer på tværs af hele virksomheden er praktisk taget umulig at opnå for detailhandlere, der benytter ikke-sammenkoblede systemer.

Læs mere: 6 tips til gnidningsfrie oplevelser for dine kunder

Download e-bog: Vil du være på forkant med fremtidens detailhandel? Få et forspring med de mest innovative trends her

Sig din mening

*