5 gode grunde til outsourcing

Lader du en teknologipartner håndtere virksomhedens teknologiløsninger, kan den interne it-afdeling fokusere på teknologi, der giver værdi til virksomheden.

I en serie på tre artikler har John T. Hummelgaard, Sales Director hos DXC Eclipse Denmark, forklaret, hvordan virksomheder kan optimere deres forretningsprocesser ved at få en teknologipartner til at tage sig af driften af infrastrukturen, teknologiløsninger og/eller applikationer.

Her får du en opsummering af artikelserien – og fem gode grunde til, at det betaler sig at få en partner til at stå for driften af infrastruktur og applikationer.

Med Managed Services tager en teknologipartner sig døgnet rundt af virksomhedens vigtigste forretningssystemer. Det fører blandt andet til en øget produktivitet blandt virksomhedens medarbejdere.

John T. Hummelgaard præciserer, at virksomhedens egne it-folk i langt større grad end førhen bør være involverede i udvikling og forbedringer af virksomheden i tæt samspil med resten af virksomhedens afdelinger.

“Med outsourcing kan virksomhedens egne medarbejdere koncentrere sig om, hvilke muligheder teknologi og it kan give forretningen. Det får virksomhedens egne it-medarbejdere mere tid til, hvis de lader en ekstern partner håndtere it-driften,” understreger John T. Hummelgaard.

Han fremhæver også, at man med en driftspartner ikke længere behøver at have interne kompetencer på alle løsninger og platforme. I stedet kan man koncentrere sig om udvalgte teknologier – især dem, der kan påvirke branchen allermest.

Læs også: Gør medarbejderne mere produktive

Outsourcing i skyens æra

For at undgå problemerne med ovenstående, gør flere og flere virksomheder brug af cloudbaserede forretningssystemer. Betyder det så, at behovet for en teknologipartner til at drifte infrastruktur og/eller applikationer bliver mindre?

“Nej,” mener John T. Hummelgaard.

Han begrunder sit svar:

“Selv om applikationsleverandøren som fx Microsoft eller SAP tager sig af infrastrukturydelsen, udvikling, sikkerhed og levering af opdateringer, så har kunden/virksomheden selv ansvaret for testmiljøer, brugeradministration, adgangskontrol og så videre. Virksomheden har også stadig ansvaret for blandt andet at definere og opsætte processerne, som forretningsapplikationerne skal understøtte, ligesom de også selv skal teste tilpasningerne,” siger John T. Hummelgaard.

Dertil kommer også integrationer med forskellige systemer:

“Mange brancher bevæger sig i retningen af at bruge flere platforme og teknologier. Det gør det svært at koble dem sammen. Det er også vigtigt at pointere, at kunden skal tænke på vedligehold og udvikling for hele sit it-økosystem. Cloudtjenester fjerner med andre ord ikke behovet for at administrere, overvåge og/eller håndtere applikationen,” siger han.

Læs også: Outsourcing i skyens æra

Fem store fordele ved outsourcing

1. Systemerne fungerer altid

I dag er de fleste virksomheder afhængige af, at deres teknologiløsninger fungerer døgnet rundt hele året. Nedetid fører til tab af omsætning og omdømme, hvilket giver utilfredse kunder. En teknologipartner kan sørge for, at infrastruktur og applikationer altid virker som de skal. Det giver øget produktivitet, gladere kunder, højere omsætning og bedre lønsomhed.

2. Lad it-afdelingen koncentrere sig om at tilføre forretningen værdi

Med Managed Services kan it-afdelingen koncentrere sig om at være en stærk sparringspartner internt i virksomheden. Det betyder, at alle virksomhedens afdelinger får den bedst mulige udvikling af teknologiløsningerne, da it-afdelingen kan fokusere på de vigtigste teknologier i den enkelte branche. På den måde får virksomheden mest mulig værdi ud af sine ressourcer.

3. Koncentrer dig om at udvikle virksomheden – ikke it-løsningerne

Teknologiløsninger og cloudplatforme som Microsoft Dynamics 365 udvikler sig kontinuerligt. Med en partner, der har dyb indsigt i denne udvikling, og som kender både Microsoft og dig som kunde samt dine behov, så kan du og din virksomhed rette blikket mod det, der er relevant for din virksomhed, i stedet for at følge med i udviklingen af teknologiløsninger.

4. Én som passer på hele dit it-økosystem

Du får med Managed Services samling på hele din virksomheds teknologiløsninger og forretningssystemer. Mange virksomheder har nemlig applikationer fra flere leverandører. En teknologipartner tager hånd om integrationen af alle de forskellige løsninger og systemer, ligesom partneren også sørger for support og service på tillægsløsninger.

5. Betal for det du bruger

Uanset om du har systemerne lokalt eller i skyen, vil en teknologipartner sørge for, at du får en agil platform, så du ikke betaler for mere, end du har brug for. Partneren hjælper din virksomhed med at skalere både op og ned og sikre, at licensen eller abonnementet på tjenesten også passer til dit behov.

John T. Hummelgaard opsummerer, hvad du får med Managed Services:

“Du får frigjort ressourcer, som du kan bruge på mere værdiskabende arbejde. Det sikrer mindre nedetid og bedre kvalitet, når det kommer til it-systemer, hvilket gør, at virksomheden er mere effektiv og leverer bedre ydelser,” slutter han.

Læs også: Cloudløsning er ikke svaret på alle problemer

Lad DXC tage sig af virksomhedens it-system døgnet rundt

Sig din mening

*