Dynamics 365 skaber solid platform for forretningsapplikationer

I efteråret 2018 stopper Microsoft supporten af ERP Dynamics AX 2009. Det er en god grund at se nærmere på Dynamics 365-cloudløsningen. Her får du blandt andet en fleksibel løsning, der altid er opdateret og dermed er et langtidsholdbart fundament for din digitale transformation.

I sommeren 2016 lancerede Microsoft cloudløsningen Dynamics 365. Med cloudversionen af Dynamics-forretningssystemet ændrede it-giganten samtidig den måde, ERP-systemer leveres. Her er nogle af de største ændringer:

  • Med Dynamics 365 tager Microsoft ansvar for den løbende udvikling og opdatering af løsningen.
  • Med Dynamics 365 har Microsoft oprettet en platform, hvor data kan udveksles mellem forskellige systemer og løsninger – ikke kun inden for forretningssystemet.
  • Barrieren mellem ERP og CRM nedbrydes.

Kun ved at bruge data på tværs af virksomheden kan der skabes nye, innovative tjenester.Andreas Dolven, Microsoft-direktør

At flytte sit forretningssystem til skyen er en forudsætning for, at virksomheden kan foretage en vellykket digital transformation.

Det behøver ikke at være kompliceret at skifte fra eksempelvis Dynamics AX 2009 til Dynamics 365-cloudplatformen. Herunder er en liste med de vigtigste punkter for at tage din virksomhed fem trin tættere på en cloudløsning og dermed opnå et fremtidssikret grundlag for en kraftfuld digital transformation. Ofte er den mest smertefrie vej at vælge en Microsoft-partner, som kender din virksomhed og den branche, du er i.

Trin 1: Prøv Dynamics 365

I skrivende stund findes der ni forskellige funktionsområder for Dynamics 365 i Danmark: Marketing, Field Service, Customer Service, Project Service, Automation, Retail, Business Central, Sales, Talent samt Finance og Operations. Og flere er på vej, efterhånden som Microsofts applikationer tilpasses de danske markeder.

Allerede i dag kan du sammen med din partner downloade og prøve de forskellige apps.

Gratis: Prøv Microsofts Dynamics 365 demo

Trin 2: Planlæg din implementering

Planlæg implementeringen af Dynamics 365 og de apps, der giver størst værdi for din virksomhed, sammen med en partner, der har erfaring fra Dynamics 365-implementeringer, og som kender din virksomhed og din branche.

En god partner både forstår din forretning og kan levere og implementere den nødvendige teknologi efter fastsatte procedurer, som aftales på forhånd.

Microsoft FastTrack for Dynamics 365 er et af de værktøjer, der kan bruges – blandt andet til tips til oprettelse og til implementering af en plan, der sikrer, at dine medarbejdere rent faktisk også bruger løsningen.

Trin 3: Vælg det rigtige abonnement

Dynamics 365 vokser med din virksomhed. Du behøver kun betale og implementere de værktøjer, du har brug for i dag. Når dine behov udvikler sig, tilføjer du blot yderligere funktionalitet i form af flere apps. Køber du dit abonnement via en partner, er du sikker på, at du kun betaler for, hvad din virksomhed rent faktisk bruger – uanset om du skalerer op eller ned.
Læs også: Outsourcing i skyens tidsalder

Trin 4: Få organisationen med

Microsoft har en detaljeret liste over, hvordan du får hele organisationen med på rejsen med Dynamics 365. Her et par eksempler på centrale punkter på listen:

  • Få kendskab til dit abonnement.
  • Indtast brugere, og definer sikkerhedsniveauer for dem alle.
  • Opsæt et datalagringsprogram og en “sandkasse”, hvor du kan eksperimentere.

Skal Dynamics 365 for alvor blive digitaliseringsmotoren i din virksomhed, skal du automatisere processer og procedurer. En partner, der har erfaring med både din branche, de teknologiske muligheder, implementering og accept blandt de daglige brugere, sikrer størst mulig effekt af investeringen.
Læs også: LinkedIn og Microsoft nedbryder medarbejdernes barrierer

Trin 5: Få brugerne ombord

Som nævnt i trin 1 har Dynamics 365 mange separate apps til fx salg, kundeservice og en lang række andre funktioner. At have funktionerne som separate apps gør, at brugerne kun skal forholde sig til de apps og funktioner, som de er vant til at bruge. Endvidere kan de i en periode med stor travlhed fortsat bruge det tidligere system. Denne fleksibilitet sænker den traditionelle modstand mod nye systemer og gør dermed overgangen til Dynamics 365 lettere.

Med bistand fra en ekstern partner bliver det let at definere dashboards eller skabe automatiske rapporter og skemaer til tilbagemelding fra kunderne.

Digitalisering uden buzzwords. Gratis whitepaper med 5 praktiske digitaliseringsråd og 10 konkrete cases.

Gratis: Prøv Microsofts Dynamics 365 demo

Sig din mening

*