Cloud-alkymi forvandler data til penge

Indfang den fulde værdi af dine data ved at udnytte skalerbarheden i skyen. Skyen er den hurtigste og mindst dyre metode til at integrere data.

Forbrugerfokuserede sektorer såsom banker og detailhandel vil elske at forstå deres kunder bedre, så de kan forudsige købsmønstre og levere personlige produkttilbud.

I infrastrukturbaserede brancher såsom produktion eller energi higer virksomhederne efter intelligente systemer, der kan forudsige strømudfald eller nedbrud på udstyr, så disse hændelser kan forhindres.

Og servicebrancher såsom sundhedssektoren og forsikring vil gerne bruge analyser til at forudsige og reducere varigheden af hospitalsophold eller identificere, hvilke bilejere der har størst sandsynlighed for at blive involveret i en færdselsulykke.

De data, der kræves for at få alt det her til at ske, er allerede indsamlet. De algoritmer til machine learning, der kan udtrække forretningsmæssig indsigt fra dataene, er allerede skrevet. Så hvorfor sker der ikke noget?

I mange virksomheder og organisationer er dataene gemt væk i siloer. Nogle analytikere vurderer, at vi nok kun indfanger 20-30 % af værdien af vores produktionsdata og kun 10-20 % af værdien af dataene i sundhedssektoren og den offentlige sektor.

Og det er ikke fordi mængden af nye data, der rammer de her systemer, bliver mindre. På grund af det nytilkomne Internet of Things (IoT) stiger mængden af data, der kommer fra sensorer og andre intelligente enheder, i hastig takt.

Den eneste metode til at indfange den fulde værdi af dataene er at udnytte skalerbarheden i skyen. Skyen er den hurtigste og mindst dyre metode til at integrere data. Det giver adgang til avancerede algoritmer, hurtige databehandlingsplatforme og massiv lagerkapacitet.

Hybridcloud som metode

Men selvom en virksomhed har en strategi om først og fremmest at gå i skyen, er bestemte arbejdsopgaver måske ikke velegnede til den offentlige cloud på grund af lovmæssige restriktioner, arkitekturmæssige begrænsninger eller krav om softwarelicenser og datasuverænitet.

Svaret er en hybridcloud-strategi, der kombinerer den offentlige cloud, hvor det er muligt, med den private cloud, hvor det er nødvendigt.

Med den metode, hvor man gør brug af det bedste fra begge verdener, håndterer og overvåger en hybridcloud automatisk udførelsen af arbejdsopgaver på tværs af miljøer og i henhold til de specifikke behov for opgaverne.

En kritisk komponent i hybridcloud er at bevæge sig fra traditionelle datacentre og it-leveringsmodeller til en privat cloud.

I det private cloud-scenarie overgår infrastrukturen på stedet til konvergerede og hyperkonvergerede platforme og softwaredefinerede infrastrukturtjenester; klargøring går fra manuel til automatisk, og håndtering af arbejdsopgaver skifter fra statisk til dynamisk og elastisk.

Indførelse af hybridcloud er en svær opgave, der kræver investering, men virksomhederne er nødt til at acceptere en hybridcloud-strategi, hvis de ikke vil sakke agterud.

Ifølge IDC FutureScapes Worldwide Cloud 2017 Predictions vil over 85 % af virksomhedernes it-organisationer forpligte sig til at benytte multicloud-arkitekturer i år, så det rette tidspunkt til at gå i gang med omlægningen til hybridcloud er nu.

Hvis du vil vide mere om, hvordan man udarbejder en forretningsrelevant infrastruktur, der imødekommer krav og behov hos dine interessenter, brugere og udviklere, kan du læse DXC’s artikel Enabling the Enterprise Through Hybrid Cloud.

Læs mere: 3 regler for multicloud: Nemt, billigt og sikkert

Læs mere: Kender du teknologiens superhelte?

Sig din mening

*