Eksperter om intelligent produktion: Her er de vigtigste skridt

To produktionseksperter understreger behovet for åbenhed og samarbejde, hvis man vil have succes med intelligent produktion.

Næsten et årti efter, at intelligent produktion blev introduceret, kæmper produktionssektoren stadigvæk med mange udfordringer for fuldt ud at få implementeret og drage fordel af den nye måde at arbejde på.

Martin Rainer og Wolfgang Lucny, DXC’s eksperter i produktionssektoren, ser nærmere på de udfordringer, branchen står overfor, de grundlæggende næste skridt og vigtigheden af partnerskaber og samarbejde i forhold til intelligent opkoblet produktion.

Sådan tager du de rigtige skridt mod intelligent produktion

Martin Rainer: Sørg for at forberede dig ordentligt. Det betyder ikke, at du skal forny alting, men det kræver, at du får ryddet op i det gamle miljø.

Ryd op i forhold til grundlæggende infrastruktur, data – det er ekstremt vigtigt at have en vis grad af centralisering og standardisering af dine masterdata, specielt produktmasterdata, kundemasterdata osv. – og hvordan det hele hænger sammen med forskellige konfigurationer af produktet, samt hvordan det overføres til prisfastsættelse. En udfordring, der har holdt os travlt beskæftiget i to årtier, men det er også absolut nødvendigt i dag.

Selvom det er ekstremt vigtigt, at du finder en hurtig og relativt nem indgangsvinkel til at afprøve et par cases, så er det lige så vigtigt at udarbejde og vedligeholde det store digitale billede, herunder en vision for referencearkitekturen efter forretningsmodellen.

Det er lige så vigtigt at udarbejde et sådant holistisk billede og vedligeholde det, efterhånden som du bevæger dig fremad mod den digitale transformation, som det er at få en hurtig og nem indgangsvinkel til at afprøve tingene. På den måde ved du, hvordan hele virksomheden og driftsmodellen skal transformeres ved hjælp af digital teknologi.

Wolfgang Lucny: Den indsats, som lederne skal yde, bør ikke undervurderes. Ledere skal hjælpe deres teams med at håndtere forandringerne, skitsere visionen, motivere de forskellige teams og føre dem gennem de organisatoriske og kulturelle forandringer.

Vi oplever ofte, at digitale initiativer får drivkraften nedefra og op. Men tilgangen skal være oppefra og ned; indsatsen skal drives af henholdsvis bestyrelsen og virksomhedens ledelse.

Det kræver en konstant indsats og lige så konstant kommunikation at føre virksomheden, medarbejderne og samarbejdspartnerne gennem forandringerne, at være meget åben og vise, hvad digital transformation vil betyde for hver enkelt person, og hvordan alle kan forberede sig på fremtiden for at håndtere de kommende ændringer.

Læs mere: Produktionsindustrien har fået en digital overhaling

Alliancer og partnerskaber er nøglen

WL: Æraen for intelligent opkoblet produktion kræver langt mere samarbejde end konkurrence.

Fordi digitale teknologier er hjertet af digital transformation, skal du have en strategi for, hvordan du sikrer relevante digitale kvalifikationer, færdigheder og kompetencer, som – i hvert fald i Europa – hele tiden bliver dyrere og mindre tilgængelige.

Hvis du har en produktionsvirksomhed, er du nødt til at evaluere det aktuelle it-mæssige kvalifikationsgrundlag, finde frem til eksisterende huller, vurdere hvor sandsynligt det er, at du kan skaffe nye, friske talenter på markedet, dvs. om du har det nødvendige omdømme for at være attraktiv, og spørge dig selv, om du kan tilbyde medarbejderne en frugtbar karriere, når de bliver en del af din virksomheds it-stab.

Eller overvej, om det ville være en bedre idé at indgå partnerskab med respekterede it-virksomheder, der bidrager med deres egen knowhow, færdigheder og kompetencer i høj kvalitet. Vi oplever, at de fleste virksomheder vælger sidstnævnte løsning.

Partnerskaber er vigtige, men de skaber også en ny type sikkerhedsproblemer

WL: Den nye måde at arbejde på kræver langt større åbenhed, partnerskaber og vidensdeling virksomhederne imellem.

Tidligere konkurrenter, samarbejdspartnere, leverandører og kunder skal samarbejde i den nye verdensorden og opbygge et opkoblet og integreret økosystem.

Det betyder så også, at fremover vil de sikkerhedsmæssige udfordringer blive langt bredere. Ikke kun på grund af det forretningsmæssige økosystem, men også på grund af de mange intelligente produkter og enheder, der vil være opkoblet til og integreret i virksomhedens netværk.

Det vil ikke kun øge kompleksiteten i virksomhederne, det vil også betyde, at de er nødt til at have en behørig procedure for informationsstyring/datahåndtering for at afgøre, hvilke oplysninger der må videregives til hvem og hvornår.

Download guide: Sådan påvirker Industri 4.0 din virksomhed

Læs mere: Otte nøgler til succes med de digitale forsyningskæder

Sig din mening

*