Se her, CIO: Sådan bliver fremtidens arbejdsplads

Analyseinstituttet Gartner kommer med seks bud på, hvad der kommer til at kendetegne vores arbejdsliv i det næste årti. Der er også gode råd til CIO’er om, hvordan de kan bruge dem for at opnå større succes.

Det er meget vigtigt for den fremtidige succes, at virksomhederne er klar til fremtidens arbejdsplads. Her får du analyseinstituttet Gartners seks bud til CIO’er, som gerne vil have styr på lederskabet det næste årti.

Bud #1: Mellemlederne bliver overflødige

Antallet af mellemlederroller vil blive reduceret eller elimineret af algoritmer, ligesom vi også vil se en fremkomst i selvkørende og højt præsterende teams, der leverer afgørende resultater.

Det vil blive de facto-organisationsdriftsmodellen, der gør brug af både interne og eksterne medarbejdere. Fremkomsten af algoritmisk ledelse, som Gartner kalder “robo-chefer”, vil udfordre forventningerne til, hvad menneskelige ledere skal lave.

Bud #2: Konstant opgradering af kompetencer og digitale færdigheder vil blive vigtigere end anciennitet og erfaring

Medarbejderne vil blive udfordret til konstant at opgradere deres digitale færdigheder for at holde trit med den konstante udvikling af applikationer af software som en service (Saas; Software as a Service), den hastige spredning af serviceydelser baseret på kunstig intelligens (AI; Artificial Intelligence) og et stærkt behov for kompleks problemløsning i ikke-rutinearbejde.

I forhold til ikke-rutinepræget arbejde vil dit job være at møde ind hver dag og finde ud af, hvad der er dit job, og hvordan du skal udføre det.

Det vil kræve omfattende dataindsigt, algoritmisk tænkning og gode evner til at samarbejde i realtid. Ledere skal derfor indføre og kræve et arbejdsmiljø med kontinuerlig læring.

Læs mere: 5 nødvendige træk ved en stærk digital medarbejderstab

Bud #3: Ekstreme arbejdsvalg vil udviske opfattelsen af grænser, virksomheder og kolleger

Digitale virksomheder, der er bygget på enorme netværk, vil øge spredningen af arbejdet.

Vi kommer sandsynligvis til at samarbejde i og med teams på tværs af sprog, landegrænser og kulturer, hvor vi bruger avatarer, sprogsoftware, samtaleinterfaces og dialektoversættelse i realtid til at oversætte og tolke, næsten uden tab af mening.

Evalueringer og rangeringerne kommer til at erstatte tillid og kompetencer i et system, hvor folk måske ikke kender hinanden. Vi kommer til at evaluere vores kolleger, meget lig den måde man nu evaluerer købere og sælgere på indkøbs- og shoppingplatforme.

Bud #4: Intelligente maskiner bliver vores kolleger

Forbrugerteknologi, AI, internetbaserede applikationer og i tonsvis af beregningskræfter i mindre enheder vil ændre, hvor og hvordan vi arbejder.

Mange af os vil opdage, at vi kan opnå mere ved at sprede vores opgaver ud over de intelligente maskiner, software, apps og avatarer i vores personlige porteføljer.

Personlige infrastrukturer vil gøre det muligt for os at tage vores personlige arbejdspladser med os ved hjælp af cloud communities, åbne applikationer og virtuelle personlige assistenter.

Læs mere: Derfor vil kunstig intelligens gøre en forskel i dit arbejdsliv

Bud #5: Formål og passion giver arbejdslyst

Vi vil søge efter arbejde, der udfordrer os, og formål, der kan være vores drivkraft.

Vores sociale grafer, der repræsenterer vores forhold til hinanden i sociale onlinenetværk, vil fremme vores bidrag til social innovation. Fordi personlige teknologiske værktøjskasser er noget, vi hver især får råd til, kommer vi til at bruge dem til at bruge vores energi på ting, der betyder noget, tidligere i vores liv.

Virksomheder vil gøre sig selv attraktive, ikke kun ved at betale os penge, men ved at tilbyde os muligheder for at give et meningsfyldt bidrag igennem vores arbejde.

Bud #6: Udfordringer i forhold til balancen mellem arbejde og fritid vil afsløre bagsiden af medaljen

Fordi vi hele tiden brænder for at blive endnu dygtigere og påtage os større og vigtigere opgaver, føler vi, at vi arbejder døgnet rundt, alle ugens dage.

Teknologien vil komme til at holde øje med, hvornår vi har arbejdet for meget og har brug for at lade op.

Spændingerne vil vokse, efterhånden som virksomhederne begynder at bruge personlige oplysninger til at udstede ordrer om aspekter af livet, der engang blev betragtet som noget privat.

Helbred, kondition og vægt vil blive udtryk for menneskers værdi, engagement og kvalifikationer. Vores digitale ry og sociale grafer vil blive en forudsætning for at få arbejde, hvilket vil erodere vores privatsfære endnu mere.

CIO’er, der vil have styr på ledelse og lederskab i det næste årti, skal forudse, hvordan disse trends tilsammen kommer til at ændre hvor, hvordan, hvorfor og hvem vi skal arbejde sammen med.

Læs mere: 6 teknologitrends, du skal holde øje med lige nu

Download guide: Sådan påvirker Industri 4.0 din virksomhed

Sig din mening

*