Disse nye teknologier bør alle CIO’s kende

Hvilke nye teknologier bør enhver CIO kende? Få svarene lige her.

En lang række nye teknologier er ved at omdefinere den traditionelle måde at drive forretning på.

Med enorme mængder data som drivkraft og understøttet af teknologi i rivende udvikling vender digital transformation op og ned på forretningsmodeller, produkter og oplevelser på tværs af brancher.

“Vi er kun lige ved at træde ind i det, jeg mener vil blive en gylden æra,” fortæller Dar Suy, Director of BPS Emerging Capabilities hos DXC Technology.

Han forklarer, at teknologier og muligheder, der findes i dag, var fuldstændig ukendte for bare et par måneder siden.

Fokus er på data og analyse

Virksomheder over hele verden bruger disse nye teknologier til at skabe en mere samlet forretning og til at konkurrere mere effektivt på det globale marked.

Et øget fokus på data og analyse bidrager til at forbedre kundeoplevelsen og skabe mere effektive operationelle modeller.

“Digital transformation er i realiteten et marked, hvor virksomheder ønsker at skabe et informationsmæssigt fundament, et backplane, til styring af deres virksomheder,” forklarer Dan Hushon, DXC’s Chief Technology Officer.

“De ønsker at drage fordel af det fokus på forbrugeren, som både medarbejdere og forbrugerne har lært at sætte pris på, så de bliver informationsdrevne i selve deres kultur.”

Læs mere: Se her, CIO: Sådan bliver fremtidens arbejdsplads

Det skal CIO’s gøre

For at opretholde konkurrencedygtigheden og rent faktisk bevæge sig fremad skal CIO’s se på de her nye teknologier. De skal undersøge innovative metoder til at gøre brug af deres data – de skal måske overveje kunstig intelligens (AI) og robotbaseret procesautomatisering til at fremme den digitale kundeoplevelse.

“Data er det afgørende,” påpeger Aniket Maindarkar, Vice President for kerneproduktstrategien Business Process Services (BPS) i DXC.

“Hvilken type indsigter kan man opnå? Er det indsigt, man kan handle på? Hvordan kan jeg opnå en bedre forståelse for mine forbrugere og bruge dét til at skabe resultater?”

Organisationer begynder at opfatte it som en differentiator og en drivkraft, der kan sætte fart på deres muligheder for at realisere idéer og skabe ny værdi ud fra applikationer og data.

“It er ikke længere noget, der bare understøtter forretningen, it ér forretningen,” siger Maria Pardee, Senior Vice President og General Manager for Workplace & Mobility i DXC.

“Hvis it kan tilpasse sig den måde, en bruger ønsker at gøre tingene på, så vil det, brugeren oplever som et resultat af tilpasningen, være forbedringer i produktiviteten, i motivationen.”

Og i stedet for at være begrænset af teknologien, vil folk nu blive styrket af den.

Læs mere: CIO’en har talt: Disse 5 udfordringer spænder ben for virksomheden

Læs mere: Flyder virksomheden over med ubrugeligt it? Sådan løser du problemet

Sig din mening

*