Nye teknologier giver konkurrencefordele

Hvordan kan virksomheder opnå innovation med virtuel og udvidet virkelighed? Hvilken værdi kan droner tilføje? Og hvad med kunstig intelligens? Få svarene her.

Nye teknologier er cool, men de skal også være nyttige. Hvordan kan virksomheder opnå innovation med virtuel og udvidet virkelighed? Hvilken værdi kan droner tilføje? Og hvad med kunstig intelligens (AI)?

“Det er umuligt at forestille sig, at en virksomhed ville kunne blive ved med at være konkurrencedygtig uden at indføre kunstig intelligens,” siger Sam Johnston, der er direktør i DXC Labs.

“Et af de områder, vi lige er begyndt at se på, er menneskelignende robotter. Hvis du for eksempel går ind i en bank for at tale med en bankrådgiver, eller måske en forsikringsagent, så kan du rent faktisk nu gennemføre mødet med en menneskelignende robot, og vi kan tage beslutninger i realtid baseret på dine svar.”

DXC Labs blev grundlagt for at forske i og bygge referencearkitektur og prototyper til praktisk forretningsmæssig anvendelse. Det gør det muligt for os at introducere nyudviklede teknologier i vores brancher og vores tilbud sammen med vores kunder.

En lovende prototype, som DXC Technology har bygget, er Ally; en stemmeaktiveret hospitalsmedhjælper. I øjeblikket kan man ikke vide, hvad en patient har brug for, når vedkommende trykker efter hjælp – om der er brug for en sygeplejerske, eller om en social- og sundhedsassistent kan håndtere opgaven.

Det håndterer Ally ved at finde ud af, præcis hvad patienten har brug for, så der kan gives besked til den relevante person. Det bidrager til at optimere hospitalspersonalets tidsforbrug og til at reducere omkostningerne, samtidig med at kvaliteten i patientplejen opretholdes.

Phil Matheson, Associate Chief Technologist hos DXC Labs, glæder sig til at se, hvad den næste generation af endnu en teknologisk innovation kan gøre.

“Vi har arbejdet med droner i et par år nu,” fortæller han.

“Vi har sammenkædet machine learning og droneteknologi, og det gør os i stand til at sørge for, at dronen rent faktisk forstår, hvad den ser foran sig, i realtid.”

Fra AI og droner til hjernebølgeovervågning og blockchain – DXC samarbejder med partnere og vores egne teknologer om at sikre, at vi er fuldt udstyret med de nyeste teknologier, vi har brug for, til at kunne vejlede kunderne i deres omlægningsprocesser.

“Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere,” siger Sam Johnston, “og den bedste måde at håndtere det på er at indføre de nye teknologier, så snart de er tilgængelige. På den måde trives man med forandring.”

Læs mere: Kender du teknologiens superhelte?

Læs mere: Disse nye teknologier bør alle CIO’s kende

Sig din mening

*