Dynamics 365 skal få franske frostvarer ud i Norden

Franske Picard ønsker at indtage Norden med frostvarer. Og med Dynamics 365 som fundament kan butikskæden vokse både geografisk og i antallet af salgskanaler.

“Vi har brug for et it-system for at få et bedre indblik i den operationelle del af virksomheden. Uden et godt system bliver den daglige drift mindre effektiv, fordi den er præget af mange manuelle processer,” siger Yann Faremo, ansvarlig for Picard i Norden.

Picards nordiske afdeling bruger i dag et system, der er sammensat til driften i Frankrig. Det har en negativ effekt på driften, fordi systemet ikke 100 procent understøtter den nordiske afdeling af Picard. Til at løse det problem har Picard valgt Microsoft Dynamics 365.

Frossen mad fra Frankrig

Picard blev etableret i 1906 syd for Paris i Fontainebleau. Her begyndte Raymond Picard med isproduktion, der blev brugt i kølebiler for at holde maden kold. Virksomheden udviklede sig derefter til en butikskæde for frossen mad, og i dag finder vi Picard-butikker over hele Frankrig og Belgien.

Picard blev i 2013 etableret i Sverige. Yann Faremo og Gael Faremo i Migaya Consulting har planerne klar for at udfolde butikskonceptet i hele Norden. Men først skal Picard lige have en kraftfuld it-platform på plads, der understøtter god drift i butikkerne efter hver nordiske ekspansion.

Læs også: Dynamics 365 skaber solid platform for forretningsapplikationer

Derfor faldt valget på Dynamics 365-platform

Picard overvejede flere platforme, men valget faldt på Microsoft Dynamics 365, fordi løsningerne til POS, hovedkontoret, logistik og finans var at finde i den samme platform. Det var de ikke i de andre platforme. Her var POS et selvstændigt system og finans i et andet.

Dermed blev det alt for kompliceret at udveksle informationer og data mellem systemerne. Det gjorde det besværligt at få et helhedsbillede af virksomheden i realtid.

“Dynamics-platformen gør os blandt andet i stand til at bestille varer automatisk baseret på produkterne, vi sælger. Det bliver også enklere at ændre priserne og fastsætte dem rigtigt for at øge salget. Alle informationer er også altid opdaterede og tilgængelige for alle, både i butik og på hovedkontoret,” fortsætter Faremo.

Den automatiske bestilling af varer er også en stor hjælp for personalet. De undgår at bruge mange arbejdstimer på manuelle bestillinger af varer.

Hent pdf’en: Mangler du gode grunde til at digitalisere din virksomhed? Her får du syv

Nødvendigt med skalerbar it-platform

Picard har i dag ni butikker i Sverige og sælger til forbrugere (B2C – business to consumer). På sigt skal butikskæden starte med salg til supermarkedskæderne, ligesom de også åbner snackbarer i egne butikker. I Norden skal Picard med andre ord både sælge B2C, B2B (business to business) og drive salg af service.

At drive salg fra tre forskellige kanaler kræver en fleksibel it-platform. Den skal være skalerbar, så den kan håndtere den kommende ekspansion af butikker i Norden.

Store fremtidsplaner

Dynamics-platformen er ved at blive sat op, men når den kører på fuldt blus, vil Picard tage flere af Dynamics 365-løsningerne i brug, siger Faremo:

“Næste skridt er at se nærmere på loyalitetsprogrammer til kunderne, e-handel, ‘click & collect’ og andre muligheder,” fortæller Faremo.

Størstedelen af Picards salg i butikkerne kommer fra egenproducerede frostvarer. Målet er at nå en omsætning i Norden på 400 millioner kroner i løbet af fem år.

Vil du gerne vide mere om Microsoft Dynamics 365? Så læs mere om fremtidens platform her

Sig din mening

*