Disse teknologier skal enhver detailvirksomhed kende

Bør jeg gå cloud? Hvad er forskellen på AR og VR? Og endnu vigtigere: Hvilken teknologi har jeg egentlig brug for som detaillist?

Teknologi og forbrugeradfærd flytter sig hurtigere end nogensinde, hvilket efterlader mange detailhandlere omtågede og forvirrede.

Vi har sammensat en liste med nogle af de vigtigste teknologitermer. Find ud af, hvad de betyder, og hvorfor de er vigtige for dig og din forretning.

Artificial intelligence (AI)

Simuleringen af de menneskelige intelligensprocesser såsom evnen til at genkende billeder, tekst eller tale, og computersystemers evne til at tage beslutninger.

Hvordan påvirker dette min forretning? AI er blevet en vigtig investering for detailhandlere. Tænk på chatbots; programmer, der kan føre samtaler: De er en af de stærkere drivkræfter bag udbredelsen af kundeservice døgnet rundt. De er også populære blandt kunderne.

AI-drevet visuel søgning (du tager et billede af et produkt, og softwaren viser dig lignende varer) og stemmebaseret søgning er også ved at blive mere populært.

Kvikke detailhandlere er allerede begyndt at revurdere deres produktdata og onlineressourcer for at sikre, at de ikke går glip af muligheden.

Augmented reality (AR)

En teknologi, der lægger et computergenereret billede hen over et virkeligt miljø. Resultatet er et sammensat billede, der blander den rigtige verden med en digital billedverden og data.

Betyder det noget? I de seneste år har detailhandlere i forskellige brancher leget med AR-apps. De fleste eksperimenter havde det mål enten at forbedre kundeoplevelsen eller reducere mængden af returvarer.

I sidstnævnte tilfælde er ideen at bruge AR-apps for at lade kunderne teste et produkt virtuelt – for eksempel om en kjole ser pæn ud på, eller om en sofa passer ind i stuen. Vi befinder os dog stadigt på et tidligt stadie; det er stadig uklart, om AR-apps reducerer antallet af returvarer.

Business Intelligence (BI)

Det er almindeligt, at organisationernes forretningsdata spredes, idet de indsamles og gemmes i forskellige systemer. Business Intelligence-software indsamler alle disse data fra forskellige kilder, integrerer dem og analyserer dem. Det konverterer også rådata til lærerige oplysninger, der kan handles på, som kan anvendes til at træffe bedre beslutninger.

Bør jeg se nærmere på BI? Mængden af data, som virksomheder producerer, er vokset med svimlende fart. BI-software kan hjælpe detailhandlere med effektivt at udnytte disse data for at få indsigt, så de kan anvende dem til at træffe indbringende og oplyste beslutninger.

Mobilt Point of Sale (mPOS)

En mobil, trådløs enhed, almindeligvis en tablet eller smartphone, der udfører de funktioner, som et traditionelt kasseapparat eller POS-system gør (se nedenfor).

Har jeg brug for det? Med et mobilt POS kan detailhandlere bringe salgsstedet til forbrugeren. Det betyder hurtigere service, kortere køer ved kasseapparatet og muligheden for at betjene kunder, fremvise produkter, der ikke kan fås i butikken, og endda afslutte en handel hvor som helst på gulvet.

Enterprise Resource Planning (ERP)

Et ERP-system er en software til forretningsstyring, der implementeres med henblik på at forbedre dataflowet og automatisere og lette forretningsprocesserne i hele organisationen.

Har jeg brug for et ERP-system? På det mest grundlæggende niveau vil et ERP-system konsolidere og samle indtægter, lagerbeholdning og kundedata på et sted og dermed forbedre produktivitet og analyser.

Der er dog mange flere grunde til, at enhver detailvirksomhed har brug for et ERP-system. Hvis du ønsker at sikre forretningsmæssig vækst, er dette en softwareplatform, du bør kigge nærmere på.

Hybrid-cloud

Et cloudcomputing-miljø (skymiljø), der kombinerer serviceydelser og applikationer på stedet og fra skyen.

Kan min forretning drage fordel af hybridskyen? Hybridmodeller bliver i stigende grad mere populære på grund af kombinationen af interne og skybaserede applikationer, som bedst passer til detailhandlerens behov.

I praksis gør en hybridmodel det muligt for dig at opretholde dine eksisterende tekonolgi-investeringer og samtidig afprøve ny teknologi, så du forbliver fleksibel med minimale risici.

Internet of Things (IoT)

Internet of Things er et netværk dannet af alle de fysiske enheder (varer, køretøjer, bygninger osv.), der kan tilsluttes internettet og hinanden samt udveksle data takket være deres indbyggede sensorer og software.

Hvad betyder det for mig? IoT-tilsluttede enheder er et indbringende nyt marked for detailhandlere, der er på udkig efter hjælp til at afhjælpe kødannelse, optimere genopfyldning og i det hele taget omforme forretningen.

Tænk for eksempel på intelligente hylder, som benytter vægtsensorer og RFID-tags til at alarmere butikschefer, når produkterne er ved at være i bund, eller når en vare er blevet lagt forkert. Dette optimerer lagerbeholdningen, og risikoen for manglende varer på lager reduceres.

Amazon Gos kontantløse forretning bruger IoT-teknologi til at gøre shoppingoplevelsen problemfri: Sensorer følger, hvad kunderne køber, dernæst optælles varerne, og regningen betales via appen.

Andre detailhandlere har anvendt sensorer i butikken for at kontrollere, hvilke produkter kunderne kigger på, hvor de handlende går hen, hvilke varer de inspicerer eller prøver på – men som de til sidst ikke køber.

Hvis du leder efter innovative måder at optimere shoppingoplevelsen på og skære ineffektiviteter væk, så skal du måske kigge nærmere på mulighederne ved intelligent teknologi.

Machine learning (ML)

En applikation med kunstig intelligens, der lader softwaren lære af erfaring uden at behøve at være programmeret til det.

Betyder det noget for mig? Maskinel indlæring er ved at ændre detailhandlen. Fra optimering af produktpriser (tænk på Amazons eller Ubers dynamiske prismodel) til salgsprognoser er dets anvendelser i detailhandel uendelige.

Måske er den mest populære og indbringende anvendelse dog via personlige produktanbefalinger, hvor softwaren kommer med forslag til kunderne om varer, som de måske kunne være interesserede i baseret på deres og andre kunders tidligere køb.

Virtual reality (VR)

Et computergenereret 3D-miljø, som man kan arbejde sammen med, som regel ved brug af særligt udstyr såsom et headset eller handsker, der er udstyret med sensorer.

Har jeg brug for det? Selvom tiden for virtuelle butikker, som man kan handle i, endnu ikke er kommet, er virtuel virkelighed en meget fleksibel teknologi, og detailhandlere, der tænker fremad, har fundet forskellige måder at anvende VR-værktøjer på i baglokalet.

Nogle af de anvendelser, vi har set, omfatter planlægning af butiksdesign, udvalg på hylderne og produkternes opsætningslayout, oplæring af personale og endda 3D-kortlægning af analysedata for butikken, da VR kan hjælpe med at opnå bedre visualisering af kundens oplevelse på hver lokation. På trods af de mange anvendelser er VR endnu ikke almindelig teknologi i detailhandlen.

Læs mere: 5 tydelige tegn på, at du har brug for business intelligence i din detailvirksomhed

Læs mere: Disse 5 faktorer skaber digital transformation i detailhandlen

Sig din mening

*