Hvordan undgår jeg at spilde udgifterne til cloud? Og hvordan bruger jeg dem bedst?

Cloud computing kan gøre virksomheder mere agile og spare ressourcer, men mange virksomheder bruger mere end forudset. Her er hvorfor, og hvordan det fikses.

I 2019 estimerede Gartner, at virksomheder bruger ca. USD 206,2 mia. på offentlig cloud, hvor IaaS (Infrastructure as a Service) står for omtrent USD 39,5 mia. Den samme undersøgelse viste, at virksomheder spilder omkring USD 14,1 mia. af deres cloudomkostninger, hovedsageligt pga. uudnyttede og overdimensionerede ressourcer.

I takt med, at brugen af cloud fortsætter med at accelerere, kan tiden være inde til at tage et nærmere kig på, hvor godt I bruger jeres ressourcer. Her er fire af de primære årsager til, at I måske bruger mere på jeres cloudressourcer, end I behøver, og hvordan I undgår unødvendige omkostninger:

1. Uudnyttede ressourcer

Uudnyttede ressourcer, også kaldet Idle Resources, er en term, der dækker cloudressourcer, som virksomheder betaler for pr. time eller minut, men som de ender med ikke at udnytte så effektivt, som de kunne. Dette forekommer normalt i virksomheders ikke-produktionsmiljøer, fx inden for udvikling, test, opstilling og kvalitetssikring. I de fleste tilfælde bruges ikke-produktionsressourcer kun i løbet af arbejdsugen og behøver ikke at være i drift 24/7. Så hvis man betaler for en ressource i weekender og ferier, vil det generelt sige, at ressourcerne er uudnyttede, hvilket gør det til et nemt område at opnå besparelser på.

Tag handling: Identificer ressourcer, som ikke behøver at køre hele tiden, og se, om I kan skifte til et mere fleksibelt forbrugssted. Eliminer forekomster, der ikke længere bruges, som f.eks. midlertidige forekomster til projekter, der er afsluttet. Fjern unødvendige eller forældede tjenester, og sørg for at deaktivere konti, der er tilknyttet redundante tjenester.

2. Overdimensionerede ressourcer

Betaler I evt. for større kapacitet, end I har behov for? Dette sker typisk pga. de mange ukendte faktorer, når forekomster migreres fra det lokale miljø til skyen. Virksomheder er måske usikre på, om en forekomst kræver samme størrelse i skyen, om den har de samme ydelseskarakteristika, og hvilke størrelser der giver maksimal værdi. De fleste gætter sig frem og ender med at købe for stort ind af frygt for at have for få ressourcer til rådighed. Sådan finder mange virksomheder ud af, at de bruger forekomster, der er mindst en størrelse større, end hvad deres arbejdsbelastninger kræver. Ved at downsize kan de nemt spare penge.

Tag handling: Begynd at downsize forekomster, som ikke bruges så ofte, eller som kræver lav computerkraft, og skift til et lavere prisbånd. Udnyt fordelene ved rabatter, hvor det er muligt, og flyt forekomster, der kører i dyre områder til billigere områder. Nedgrader lagring, hvor det er muligt. I kan altid opgradere igen, hvis der er behov for det.

3. Mangel på automatisering

Mange virksomheder flytter til en cloudløsning og tager derefter ikke de nødvendige skridt for at optimere deres cloudinvesteringer, idet de overser, at deres cloudomkostninger ændrer sig i takt med, at ressourcer konstant tilføjes og fjernes. Så en enkeltstående optimering af en virksomheds cloudomkostninger vil ikke være nok; virksomheder skal identificere spild og løse problemet for at sikre, at cloudomkostningerne kontinuerligt er under kontrol.

For at optimere cloudmiljøerne, der ændrer sig hurtigt, bruger virksomheder automatisering til kontinuerligt at overvåge og løse problemer med ikke-anvendte, uudnyttede eller underudnyttede konti og identificere områder med høje omkostninger, der kan flyttes til områder med lavere omkostninger.

Tag handling: Analysér jeres cloudforbrug, og automatiser processer for at lukke ikke-anvendte ressourcer ned og foretage en dynamisk tilpasning, så I drager fordel af mere omkostningseffektive lagringsområder.

4. Uklart billede af de totale omkostninger

Selve essensen af cloud computing er, at teknologien gør det muligt for virksomheder at skalere deres ressourcer op og ned efter behov, men for at kunne gøre dette effektivt, bliver de nødt til at overvåge brugen. Nøjagtig sporing er ekstremt vigtigt, da cloudpriser varierer drastisk afhængigt af en række faktorer, herunder, men ikke begrænset til, lagringsområde og de tidspunkter, hvor ressourcerne kører.

Ved første blik kan omkostningerne forbundet med et cloudabonnement synes lave, men hvis man ikke har et klart overblik over, hvilke ressourcer man bruger og hvornår, hvor de gemmes, og hvilke priser man bliver opkrævet, kan omkostningerne hurtigt stige over tid.

Tag handling: Hold styr på jeres forbrug. Sørg for at modtage rapporter, der viser den reelle omkostning ved jeres cloudforbrug, og sæt ind på de nævnte områder, hvor det er muligt at tilpasse indkøb.

Brug skyen til jeres fordel

Når virksomheder lægger planer for fremtiden og de evigt foranderlige forbrugerbehov, skifter mange til cloudbaserede værktøjer og ressourcer for at blive mere agile og skalerbare.

Især detailhandlere skifter til to nøgleteknologier: Cloud computing og Unified Commerce-platforme, så deres processer og kanaler forbindes, og så de kan skabe en personlig forbrugeroplevelse. Ledere i branchen, som har succesfulde cloudstrategier, kan aktivt administrere uudnyttede og overdimensionerede ressourcer og spare omkostninger, samtidig med at de leverer højt differentierede forbrugeroplevelser, der begejstrer shoppere og giver dem lyst til at komme tilbage.

Download guide: Få mere ud af jeres cloudomkostninger med Unified Commerce

Læs mere: Er I klar til jeres cloudtransformation?

Sig din mening

*