Sådan forbedrer Power Platform kontakten til medarbejderne

Nye virkeligheder kræver nye, hurtige løsninger. Se hvordan Power Platform kan bruges til effektivt at udvikle og implementere nye værktøjer.

I en verden, hvor fysisk afstand spiller en større rolle end på noget tidspunkt før, og der aldrig er arbejdet mere hjemmefra, kræver kontakten til dine medarbejdere nye værktøjer og arbejdsgange for at opretholde effektivitet og produktivitet i virksomheden.

Paul Saxton er Chief Technology Officer hos DXC Microsoft Business Applications UK & Ireland, hvor han været en del af organisationen siden 2010. Han giver i videoen herunder et overblik over de udfordringer, mange virksomheder møder i disse tider. Det kunne for eksempel være i forhold til at kunne dele information og viden med arbejderne og at sikre effektive arbejdsgange, på trods af at medarbejderne sidder adskilt eller med afstand.

Samtidig forklarer han også, hvordan Microsoft og DXC Technology har brugt Power Platform som værktøj til at bidrage til løsningen ved at bygge Microsoft Crisis Communications-appen, der findes som skabelon hos Microsoft og giver dig mulighed for at holde kontakten med dine medarbejdere, dele information og hjælpe med at tage effektive beslutninger:

Kom ind i Power Platform-universet

Power Platform rummer dog meget mere. Implementeret ordentlig i jeres organisation kan den blandt andet gøre app-udvikling og automatisering mere demokratisk og tilgængelig for ikke-tekniske medarbejdere. Det er altså ikke længere et domæne forbeholdt erfarne udviklere, der har kodningssprog som modersmål.

Nu kan alle medarbejdere deltage i udviklingen af nye apps og digitale værktøjer uden at have lang erfaring med kodning og IT-udvikling. Dine medarbejdere kan bruge Power Platform til at eksperimentere med løsninger på de konkrete udfordringer og muligheder, de oplever. De medarbejderudviklede løsninger kan i sidste ende fungere som fundamentet for mere komplekse løsninger udviklet af den etablerede IT-afdeling i jeres virksomhed eller af en ekstern partner.

Sparringspartner på jeres rejse med Power Platform

Bruger du DXC Technology som sparringspartner lærer du hurtigt, hvordan Power Platform passer ind i Microsoft-økosystemet og i jeres virksomhed. Vi sørger for, at du og dine medarbejdere forstår, hvordan I kan bygge og udrulle løsninger, og hvordan I laver rapporter, apps og flow, der skaber værdi for din virksomhed.

DXC Technology har supporteret Power Platform-projekterverden over, og vores rådgivning er baseret på viden og erfaring fra hele verden. Vi er samtidig strategiske partnere med Microsoft og arbejder tæt sammen, så vi effektivt og grundigt kan rådgive dig om mulighederne med Microsofts platforme og systemer.

Læs mere: Syv gode grunde til at satse mere på digitalisering

Læs mere: Power Platform kan give skub til din virksomheds digitalisering

Sig din mening

*