Sådan bliver I klar til stigningen i mobile betalinger

Betalingen i detailhandlen gennemgår i øjeblikket en enorm ændring, og Starbucks’ app til mobile betalinger er et strålende eksempel på det.

Selv om appen er rettet specifikt mod én detailkæde, fik den i 2018 titlen som bedste mobilbetalingsapp i USA.

I løbet af dette år brugte 23,4 millioner mennesker i alderen 14 år og opefter appen til at foretage køb ved kassen mindst én gang hvert halve år iht. estimater fra markedsanalysefirmaet eMarketer.

Selv om løsningen til sidst blev overtaget af Apple Pay i 2019, der estimeret talte 30,3 millioner brugere sammenlignet med Starbucks’ 25,2 millioner brugere, viser den store udbredelse af Starbucks-appen, at detailbutikker kan få ægte værdi ud af mobile betalinger.

Afgørende for Starbucks’ succes har været evnen til at kombinere komfort, nemhed og bonusprogrammer i betalingsoplevelsen. Den mobile “bestil og betal”-funktion gør det nemt for brugere at bestille forud og springe køen over.

Appen er også integreret i loyalitetsprogrammet Starbucks Rewards, som gør det muligt for kunderne automatisk at optjene point (kaldet Stars) til gratis mad og drikkevarer. Kunder kan endda tilføje drikkepenge til deres køb.

Værdien af at bruge denne app til at betale med er klar og enkel: Du kan spare tid og penge ved kassen og samtidig få adgang til bonusprogrammer og specialtilbud.

Butikker opgraderer deres betalingsløsninger

I løbet af de seneste fem år har kontanter mistet deres markedsandel til elektroniske betalingsmetoder, som giver forbrugerne en hurtigere, mere sikker og praktisk oplevelse, når de shopper – både i butikken og online.

I takt med, at forbrugerpræferencer skifter væk fra traditionelle betalingsmetoder til mobile betalingsteknologier som f.eks. Apple og Android Pay, kontaktløse kort og direkte bankoverførsler, skal detailhandlere være forberedt på at acceptere disse nye metoder.

I USA anslås det, at omkring 70 % af detailbutikkerne nu er rustet til at modtage Apple Pay og lignende mobilbetalingsapps. Efterhånden som flere kreditkortfirmaer og banker skifter til chipbaserede kort, er detailbutikkerne tvunget til at opgradere deres kassesystemer.

De, der tænker forud, vælger aflæsere, der også kan modtage betalinger fra smartphones ved brug af teknologien NFC (Near-Field Communication). Invester i kontaktløse betalingsløsninger

Millioner af forbrugere har nu kontaktløse kort i deres pung og mobilbetalingsapps på deres telefon. Denne “tap & go”-teknologi er hurtigt ved at blive normen for kunderne, og derfor er det noget, de forventer, når de køber ind.

Kontaktløse transaktioner er især populære ved mindre indkøb i nærbutikker og supermarkeder og erstatter nu hyppigt kontanter. Denne type teknologi giver også detailhandlerne mange fordele, bl.a. i form af kortere tid ved kassen, øget brug af kort og en forbedret betalingsoplevelse for kunderne.

Kombiner komfort og bonusprogrammer

Kontaktløs betaling er blevet en nødvendighed i butikkerne, men detailhandlere skal også overveje en holistisk betalingsstrategi på tværs af alle kanaler for at sikre, at de opfylder deres kunders forventninger og leverer en gnidningsløs oplevelse.

Det betyder, at de skal indføre værktøjer og teknologier, der udnytter forbrugertendenserne omkring kontantløs betaling, og at de skal kombinere både de digitale og de fysiske løsninger, så kunder kan bestille og betale i forvejen, optjene point i deres bonusprogram, uanset hvilken kanal de køber via, og få fordele ved de nye “køb nu, betal senere”-løsninger som fx Klarna og Laybuy.

At man kan tilbyde en bred vifte af betalingsløsninger vil være afgørende, når detailhandlere skal opbygge deres tilstedeværelse i et tiltagende digitalt marked, der er karakteriseret af komfort og hastighed.

Udforsk udbydere af digitale tegnebøger

Selv om Starbucks besluttede sig for at bygge sin egen app til mobile betalinger, behøver de fleste detailhandlere slet ikke at følge denne fremgangsmåde. Det skyldes, at udbydere af digitale tegnebøger som fx Apple Pay og Google Pay allerede er designet til hurtig og prisoverkommelig konfiguration af mobile betalinger.

I dag kan detailhandlere og kunder vælge mellem mange forskellige udbydere af digitale tegnebøger. Det er værd at tage en snak med jeres eksisterende betalingsudbyder for at finde ud af, hvilke muligheder de kan tilbyde, når I skal lægge en strategi for jeres egne mobile betalinger og digitale tegnebøger.

Vær åben over for innovative betalingsmåder

Når betalingsløsninger skifter fra at være rent transaktionsbaserede til at blive mere kundeorienterede, vil friktionen ved betalinger fortsat blive mindre, når yderligere innovationer kommer på markedet.

Usynlige betalinger tilbyder fx forbrugerne ultimativ komfort og komplet automatiserede betalingsformer. Selv om de stadig er i deres spæde start i detailhandlen, skubbes de fremad af virksomheder som Uber, der automatisk henter betaling, når en kunde har nået sin destination. Innovative detailvirksomheder som Amazon og det hollandske supermarkedsbrand Albert Heijn afprøver allerede usynlige betalinger i deres butikker med succes.

Disse indkøbskoncepter betyder, at kunder ganske enkelt tager eller scanner de produkter, de skal bruge, og forlader butikken uden at gå igennem kassen. Betalingen trækkes i stedet automatisk fra deres konto.

“Forbundne biler, automatisk genopfyldning via IoT-enheder og tiltagende friktionsfri betaling ved den fysiske kasse i butikken er blot nogle få af de praktiske anvendelser af usynlige betalinger,” siger Worldpays Global Payment Trends-reporter.

Når detailhandlere planlægger for fremtiden, er det derfor i deres bedste interesse at være opmærksomme på de nyeste betalingsinnovationer og overveje, hvordan de kan fungere i deres branche.

Download whitepaper: 7 trends og teknologier, der vil ændre detailhandlen

Læs mere: Her er fremtidens detailhandel 

Sig din mening

*