Globalt ERP-system giver mejerivareproducent tæt kontrol med driften

Mejeriselskabet Beston Global Food Company ønskede at skabe bedre synlighed og kontrol over deres daglige processer. Missionen blev en succes med et nyt globalt ERP-system.

Bestons CTO, Al Jawhari, siger, at beslutningen om en ny platform i virksomheden afspejlede deres tillid til at samarbejde med teknologileverandør DXC om hurtigt at implementere en global forretningsskabelon.

“Folk siger til dig, at ERP er kompliceret og svært at implementere. Samarbejdet med DXC har bevist, at det ikke passer. Ved hjælp af “Fast Forward”, som er en hurtig implementeringsmetode, fik vi fabrikkerne op at køre i løbet af seks uger, og vi udruller nu platformen til vores driftsenheder i otte lande over hele verden.”

Jawhari siger, at Beston har været i stand til at implementere en skabelonbaseret løsning, der kan håndtere alle virksomhedens strukturer og processer.

“Alt er nu centraliseret, hvilket giver os effektivitet, kontrol og ensartethed i håndteringen af vores aktiviteter på tværs af enheder og alle vores forskellige geografiske placeringer.”

Beston er i øjeblikket i gang med at implementere løsningen på sit hovedkontor i Adelaide samt på sine enheder i Kina, Thailand og Vietnam. Her ser man fordelene for virksomheden ved hurtigere behandling og dataanalyse.

Bedre forretningssynlighed

Rick Kozikowski er controller i Beston-datterselskabet Beston Pure Foods. Han siger, at beslutningen om at implementere ERP-systemet gør det muligt for ham at have tæt kontrol med økonomiske og produktionsmæssige processer på de to mejerier.

De to mejerier, der er beliggende i Murray Bridge og Jervois, producerer primært oste og vallepulver. Kozikowski har arbejdet på anlægget i Jervois i over 10 år, og han fortæller, at han har tidligere erfaring med ERP-systemer og DXC, og at han var sikker på, de ville levere en funktionelt overlegen løsning af høj standard.

“ERP-systemet er i sandhed en integreret pakke til forretningsstyring, som håndterer alle vores økonomiske nøgleprocesser, og som skaber god synlighed for os i vores produktion. Takket være ERP-systemet registreres alt, hvad vi laver, i en produktionsordre, så når varen er færdig, kender vi nøjagtigt omkostninger og mængder af alle de materialer, der blev brugt på at fremstille den.”

Kozikowski siger, at han sætter pris på at have én sandhedskilde i virksomheden.

“Det bedste for mig er, at man kan spore alt gennem systemet. Indsætning af penge i banken, betaling af en leverandør, læsning af en lastbil, fremstilling af en leveringsseddel og allokering af varelager til en bestemt kunde – uanset hvilken proces, det er, registreres det hele i systemet.”

Bredden og dybden af funktioner betyder, at Kozikowski kan svare på næsten alt, hvad han bliver spurgt om.

“Ved henvendelser til mig om økonomi kan jeg besvare dem ved at tilgå oplysningerne i ERP-systemet. Det er forskellen på at skulle downloade og bearbejde data i regneark og kunne producere en hurtig rapport fra ERP-systemet. Det er hurtigere og mere pålideligt at gøre det sidstnævnte.”

Han siger, at ERP-systemet viser sit værd, når der udføres regnskabskontrol.

“Her giver det en omfattende transaktionshistorik. Hvis vi fx har brug for at fremskaffe dokumenter såsom fakturaer, er de tilgængelige øjeblikkeligt sammen med de datoer, hvor de blev indtastet i systemet.”

Kvalitetssikring og forbrugerbeskyttelse

At forretningsrisikoen reduceres, fordi menneskelige fejl forebygges, er en styrke ved ERP-systemet, siger Kozikowski. Softwaren sikrer streng overholdelse af Bestons praksisser for kvalitetssikring.

“Alt, hvad vi fremstiller, går automatisk i “låst” status. Det er ikke til rådighed for salg, før alle vores kvalitetssikringstests er gennemført og godkendt. Når det er sket, går vores kvalitetssikringsmedarbejdere ind i systemet og frigiver produkterne til salg.

“Systemet er klogt”. Det forhindrer forglemmelser, fordi brugere ikke kan plukke varer på lageret, som endnu ikke er clearet via denne proces.”

DXC har integreret ERP-softwaren med Bestons eksisterende platform, Oziris, der indeholder sporbarheds- og varemærkeforfalskningsteknologi. Jawhari siger, at alt virksomheden producerer, har beskyttelse mod varemærkeforfalskning, hvilket er fuldt sporbart fra forbrugerens ende af.

“Integrationen af de to systemer betyder, at vi kan tilbyde kunder 100 % sikre og autentiske produkter, der kan spores tilbage til råmaterialer og forarbejdning. Inden længe vil vi udrulle denne integration i alle vores vertikale processer for fisk, kød, sundhed og drikkevarer.”

Beston overvejer også at implementere MRP-systemet til planlægning af materialebehov i fremtiden.

“Det vil give os endnu større kontrol over vores materialer, planlægning og produktion,” siger Kozikowski.

“Det giver os et findelt indblik i forretningen, hvilket giver et bedre beslutningsgrundlag, især for udarbejdelsen af budgetter og prognoser.”

Læs mere: Branchetilpasset ERP til producenter sikrer både kvalitet og lønsomhed

Læs mere: Lantmännen Unibake øger konkurrenceevnen med standardisering

Sig din mening

*