Drikkevareproducent får optimal værdi ud af strategisk partnerskab med ERP-ekspert

Den vellykkede gennemførelse af to komplekse og meget strategiske ERP-projekter hos den førende australasiatiske drikkevareproducent Frucor er en lektie i, hvor værdifuldt det kan være, når en kunde og teknologileverandøren indgår et frugtbart strategisk partnerskab.

Siden virksomhedens start i de tidlige 1960’ere har Frucor udviklet sig fra at være en lille newzealandsk juicevirksomhed til at blive et førende australasiatisk drikkevareselskab og markedsleder i energidrikke i Australien og New Zealand.

I de senere år er IT blevet en stadig vigtigere katalysator for Frucors muligheder for at vækste sine aktiviteter, strømline processer og forenkle produktion og logistik – og dermed gøre det muligt for dem at få virksomhedens produkter hurtigere ud ad fabriksdøren.

IT har hjulpet den førende drikkevarevirksomhed med at blive en af branchens smarteste aktører takket være et projekt i verdensklasse om direkte containerisering samt en ambitiøs forbedring af lagerstyringen, der erstatter manuelle processer med ERP-teknologi. To af virksomhedens største IT-drevne projekter gennemført til dato.

Produktion efter bestilling og ud ad døren

Da Frucors direkte containeriseringsprojekt gik i luften i maj 2014, var det den vellykkede kulmination på et IT-projekt, fysisk arbejde på stedet og et program for forandringsledelse.

Det vendte den gamle produktionsfilosofi om “produktion til lager” fuldstændig på hovedet, da Frucor satte alt ind på at forbedre effektiviteten gennem en omstilling, hvor man gik over til “produktion efter bestilling.”

Projektet forenklede den forretningskritiske proces, der bestod i at sende produkter fra New Zealand til Australien, ved at eliminere manuel stabling og ompakning af containere. Det var en forandring, som lød enkel, men som krævede omfattende ændringer i ERP-systemet og en massiv indsats fra teams i begge lande.

Og noget der gjorde det yderligere risikabelt var, at en anden omfattende produktionsændring, Projekt Fusion, var planlagt til at skulle løbe af stablen samtidig.

“Det var meget komplekst,” siger Richard Raj, der er Group IT Solutions Manager hos Frucor.

“Samtidig med at vi lavede den nye produktionslinje, skulle vi fortsætte med at “producere til lager” til vores newzealandske forsyning af drikkevarer. Vi skulle nydesigne den måde, vi opfyldte ordrerne på, og sikre at vi havde strømlinet logistikken, så det var muligt for os at producere, pakke og sende varerne i containere i én gnidningsløs operation.”

Direkte containerisering har fjernet otte trin fra den gamle proces forbundet med at “producere til lager”, og gevinsten har vist sig meget hurtigt, siger Raj.

“Det, der før var en operation, som tog to uger, er reduceret til at tage nogle få timer, og vi kan nu få produkterne meget hurtigere ud på markedet. Førhen skulle vores folk tage produkterne på lagrene og stable dem manuelt på australske paller og derefter køre dem ind i australske containere. Nu palleteres produkter til Australien på linjen og pakkes direkte i containere.”

Ifølge Raj har en række fabriksinnovationer, der er indført sammen med direkte containerisering, herunder automatisk palletering, minimeret sundheds- og sikkerhedsrisici og sparet penge takket være en betydelig reduktion af antallet af beskadigede varer.

Frucor har nu komplet synlighed over alt eksportgods, og lagernøjagtigheden er exceptionel. I den australske ende er læsning og losning af gods forbedret dramatisk.

“Alt, hvad de behøver at gøre, er at læsse af, scanne og sætte på plads – der er ikke behov for at skulle samle noget.”

Bedre kontrol med importvarer

Projekt Fusion opstod ud fra et ønske hos Frucor om at opnå forbedringer i driften. Navnet afspejlede en fusion mellem ERP og fabriksautomation. Frucor udskiftede gamle applikationer med ERP for at sikre nøjagtig information i realtid om fabriksaktiviteter, hvor informationerne var lige ved hånden.

En nøglekomponent var indføringen af råmaterialehåndtering, der gjorde det muligt at spore modtagelsen og forbruget af råmaterialer i forhold til fabriksordrer. Det inkluderede lanceringen af applikationen PIKI:

“Folk var tit nødt til at tjekke manuelt, hvor lagervarer befandt sig, og på et stort anlæg var dette meget vanskeligt og tidskrævende. Med PIKI kan lagerarbejderne ved hjælp af trådløse Windows 8-tablets med touchskærm, der er monteret på deres gaffeltrucks, registrere, hvor materialerne allokeres i fabrikken,” siger Raj.

“Vi har nu alle varer registreret i systemet og kan spore, hvor de befinder sig. Dette har forbedret sporingen og sporbarheden af varer og har sikret, at de har én identifikator i ERP-systemet på begge sider af det Tasmanske Hav.”

En anden forbedring blev foretaget i produktionsstyringssystemet, siger Raj.

Det nye produktionsstyringssystem indsamler automatisk data fra produktionen i realtid, så teamledere i produktionen kan spore resultater og sammenligne dem med de opstillede mål.

“Takket være det nye system får ledere næsten på minuttet feedback og indsigt i, hvordan produktionsstop opstår,” siger Raj.

Indgåelse af et frugtbart strategisk partnerskab

Ifølge Raj har den effektive implementering af de to projekter resulteret i, at DXC har skiftet rolle fra at være IT-leverandør til at være en strategisk partner.

“DXC har indgående kendskab til vores forretning og den måde, vi opererer på, hvilket betyder, at jeg ikke behøver at gætte mig frem. Jeg ved, at de lægger de bedste muligheder på bordet, og jeg ved, at de støtter os 100 %.”

Ikke alle IT-projekter, Frucor går i gang med, passer til ERP-systemet, og ifølge Raj kan han stole på, at DXC giver ham et ærligt bud på, hvad der er bedst for organisationen.

“Jeg sætter pris på DXC som sparringspartner. Jeg stoler på deres vurdering af ERP i forhold til mulige problemer, og at de holder mig informeret om, hvad der sker i forhold til nye ERP-funktioner. Når jeg er rustet på denne måde, kan jeg træffe fornuftige beslutninger om de bedste forretningsapplikationer for Frucor og fremtidssikringen af vores operationer.”

Download guide: Bør I vælge Dynamics AX eller Dynamics 365 som jeres ERP?

Læs mere: ERP til produktionsvirksomheder: Dynamics 365 Business Central versus Dynamics 365 Finance

Sig din mening

*