Hvad er Dynamics 365 Finance & Dynamics 365 Supply Chain?

Dynamics 365 Finance & Operations er blevet til to separate apps, men er mere end nogensinde relevant for mellemstore og store virksomheder.

Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations har siden 2017 har ladet dig styre finanser, varebeholdning og produktion gennem en cloudløsning. Dynamics 365 FO var velegnet til mellemstore og store virksomheder med en vis grad af kompleksitet, og systemet har hjulpet mange virksomheder med at tage bedre beslutninger og opnå en mere effektiv drift, men sådan er det ikke længere

Samme funktionalitet – ny struktur

Dynamics 365 Finance & Operations har siden sommeren 2020 været opdelt i to separate apps, der er en del af den samlede portefølje, hvor man også finder blandt andet Marketing, Field Service og Human Resources. Dynamics 365 FO er nu erstattet af Dynamics 365 Finance og Dynamics 365 Supply Chain Management. Der er samlet set ikke fjernet funktionaliteter – i stedet er de to applikationer blevet målrettet de virksomhedsfunktioner, der skal bruge dem.

Målgruppen for Dynamics 365 Finance er uændret og systemet er altså fortsat for mellemstore og store virksomheder, hvor adgangen til og overblikket over budgetter, projektledelse, finansielle poster og regnskabet gør en mærkbar forskel. Du får overblik over finansielle aktiviteter i realtid og bliver i bedre stand til at tage datadrevne beslutninger, der skaber vækst.

Implementeret og brugt rigtigt vil du med dette system opleve, at du vil kunne automatisere finansielle aktiviteter og reducere din virksomheds driftsomkostninger. Du vil samtidig kunne bruge Dynamics 365 Finance til begrænse økonomisk og finansiel kompleksitet på tværs af din organisation eller virksomhed. Du får adgang til effektfulde analyseværktøjer, der er tilpasset rollerne som enten kreditansvarlig, finansinspektør og økonomidirektør (CFO).

Dynamics 365 Supply Chain Management er relevant for virksomhederne, hvor forsyningskæderne er af en vis kompleksitet, størrelse eller vigtighed. Systemet integrerer salg og indkøb med styring af logistik, lager, produktion og transport, hvor du samtidig kan se omkostningsregnskabet og få oversigten over kvalitetskontrollen, indkøb og salgsordrer.

Det overblik, du kan få med Dynamics 365 Supply Chain Management, gør dig i stand til at optimere driftseffektiviteten, øge produktkvaliteten og skaber helt nye muligheder for din produktion og driften af din forsyningskæde. De forudsigende analyseværktøjer omsætter data til indsigter, der kan understøtte dine evner til at tage strategiske beslutninger for din virksomhed.

Hvis Dynamics 365 er jeres første cloudbaserede ERP-løsning, vil du opleve en genkendelig brugergrænseflade i stil med den, du kender fra Office-pakken (som har skiftet navn til Microsoft 365). Du kan samtidig med ro i maven migrere data til skyen, da Microsoft hvert år investerer et milliardbeløb i at vedligeholde og udvikle sikkerheden på platformen. De løbende investeringer i sikkerhed og funktionaliteter sikrer, at jeres system altid er opdateret, og at jeres data er sikre og har en backup.

Målrettede licenser og gnidningsfrie integrationer

Med opdelingen af Dynamics 365 Finance & Operations er det med andre ord blevet endnu nemmere at målrette licenser og funktionaliteter på tværs af Dynamics 365-platformen til de enkelte brugere og virksomheders behov, så du ikke betaler for adgange, der ikke er nødvendige.

Som en del af en større Microsoft-platform har Dynamics 365 Supply Chain Management og Dynamics 365 Finance gnidningsfrie og intelligente integrationer til de andre apps i Dynamics 365-pakken, men også Microsoft 365, Microsoft Azure og Power Platform.

Dynamics 365-værktøjerne er samtidig åbne for hundredvis af både kendte og ukendte tredjepartspartsværktøjer, så I kan lave tilpasninger, der forøger værdien af systemet for jer,uden at gå på kompromis med den grundlæggende kode og logik i systemet.

Optimér økonomiske processer, og sænk driftsomkostninger med Microsoft Dynamics 365 Finance.

Gør styringen af produktionen og forsyningskæden automatiseret og enklere med Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management.

Sig din mening

*