3 grunde til at overveje Dynamics 365 Commerce

Fra indkøb og lager til kundeoplevelse og salg. Som detailhandler er der meget at tænke på. Læs, hvordan Dynamics 365 Commerce kan gøre livet lettere.

Et af de seneste skud på stammen i Microsofts cloudbaserede Dynamics 365-familie er Dynamics 365 Commerce. Frem til slutningen af 2019 hed løsningen Dynamics 365 Retail, og ud over navneskiftet kommer denne løsning med skalerbarhed, fleksibilitet, sammenkædningsmuligheder samt en række andre nye funktioner, der ikke kræver alt for store udviklingsomkostninger.

Dynamics 365 Commerce er en komplet end-to-end omnichannelløsning, der binder back-office, butikker og digitale oplevelser sammen. Løsningen gør det muligt for dig at bygge en hjemmeside, tilslutte både fysiske og digitale butikker og have styr på kundernes adfærd og ønsker. Samtidig kan du ubesværet interagere med kunderne i alle kanaler, levere personlige oplevelser, optimere dine processer, din ressourcehåndtering og få et helhedsbillede over din virksomhed. Her gennemgår vi tre grunde, der underbygger potentialet i Dynamics 365 Commerce.

1. Skræddersyet e-handel

På grund af integrationsmangler og udviklingsomkostninger har det tidligere været kompliceret og dyrt at bygge og drive en digital butik. Men det er ikke tilfældet med Dynamics 365 Commerce og det tilhørende Store Starter Kit (SSK), der er fuldt integreret i Dynamics 365. Med de indbyggede webredigerings- og udviklingsværktøjer, der indgår i SSK, kan du skabe en engagerende og smart onlinebutik. Hjemmesidens omfang og kapacitet kan skræddersys og opskaleres efter behov. Uanset om du driver en mellemstor eller stor e-butik, gør Dynamics 365 Commerce det desuden muligt for dig at videreudvikle din virksomhed gennem både traditionelle fysiske og nye digitale salgskanaler.

2. Fokus på kunden med data

At overgå kundernes forventninger og vinde deres loyalitet er lettere sagt end gjort. Men også nødvendigt i dagens hårde konkurrence inden for detailhandlen. Derfor er det guld værd at forstå, hvad kunderne vil have, og hvornår de vil have det. For at lykkes med den opgave skal dine medarbejdere bruge værktøjer, der gør, at de kan møde kunderne med samme høje engagement i alle kanaler. Som tilvalg til Dynamics 365 Commerce fås det AI-drevne værktøj Customer Insights, der giver et heldækkende billede af jeres kunder og reagerer på deres behov. Gennem indsamlede data får I viden om kundens profil, historik og præferencer. Med Dynamics 365 Commerce får man muligheden for at fremme varige kunderelationer gennem AI-drevne kundeindsigter, anbefalinger og loyalitetsprogrammer.

3. Styr på lageret med AI og machine learning

En stor udfordring inden for detailhandlen er at få etableret en effektiv og omkostningsbesparende lagerstyring. Med mange salgskanaler og -cyklusser kan det være en udfordring at få et korrekt billede af lageret. Dynamics 365 Commerce gør det muligt for dig at indsamle data om hvert enkelt produkt gennem salgshistorik fra alle kanaler, steder og kilder. Gennem machine learning samt brug af tilpassede regler og parametre kan løsningen analysere jeres data og salgsmønstre. De AI-drevne anbefalinger med hensyn til, hvilke produkter der er de rigtige på forskellige tidspunkter og til hvilken pris, gør det muligt at prognosticere kundernes købsbehov. Når du centralt kan spore produktinformation, indkøbspriser, sortiment, efterspørgsel og prissætning, får du et korrekt billede af lageret. Og dermed kan du træffe bedre og mere omkostningseffektive forretningsbeslutninger.

Den digitale transformation ændrer detailhandlen fuldstændigt. En forandring, som gør det nødvendigt, at man kan maksimere lønsomheden i alle dele af sin virksomhed. Ved hjælp af Dynamics 365 Commerce kan du strømline din virksomhed, kende dine kunder, optimere salget og slippe for at bekymre dig om tomme lagerhylder. Fordele, som i sidste ende bør betyde større kundetilfredshed, stærkere kundeloyalitet og et større overskud.

Læs mere: Dynamics 365 skal få franske frostvarer ud i Norden

Læs mere: Sådan kommer du i gang med Dynamics 365 Commerce

Sig din mening

*