Integrer bæredygtighed i forretningen med Supply Chain Management

5 områder, hvor du kan gøre din forretning mere bæredygtig og skabe nye forretningsmuligheder.

Forventningerne til dine produkter har sandsynligvis aldrig været større. Myndigheder, kunder og interesseorganisationer har alle krav til, hvordan dine produkter produceres, og hvordan de skal påvirke miljø, klima og mennesker mindst muligt.

Høje forventninger til din virksomhed og de produkter, I producerer, behøver ikke kun være en udfordring, det kan også være en forretningsmulighed. Hvor nogle virksomheder vælger at fokusere på lave priser og papirtynde marginer, kan du udnytte Supply Chain Management-værktøjer til at styrke og fremhæve jeres grønne og bæredygtige kvaliteter til fordel for dine kunder, din forretning og din påvirkning på planeten.

At integrere bæredygtighed i alle dele af dine forretningsstrategier og -processer hjælper dig med at tilbyde konkurrencedygtige, miljøvenlige løsninger, der giver kunderne en mere overbevisende grund til at vælge din virksomhed og dine produkter.

Gør bæredygtighed til en vækstplatform

Hvis du får lavet den rigtige implementering af Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management med integrering af vores forretningsløsninger til procesindustrien, kan du tiltrække flere kunder og holde på dem længere.

Det gør du ved at integrere bæredygtighedsprincipper, der tager hensyn til klima, miljø og mennesker på tværs af dine forretningsprocesser og i hele din forsyningskæde – fra sourcing til produktion og emballering.

Med de rigtige værktøjer og DXC Technology som partner kan du:

  1. Sikre fokus på miljø og klima i din udvidede forsyningskæde med avanceret udvælgelse, administration, godkendelse og revision af dine leverandører
  2. Bruge råvarer mere effektivt og reducere spild med avanceret styring af hele produktets livscyklus
  3. Sænke dit forbrug af energi og naturressourcer med mere effektive produktions- og logistikprocesser
  4. Reducere dit CO2-fodaftryk med effektiv sporing og styring af genanvendte og genanvendelige materialer til emballage
  5. Dokumentere din bæredygtighed. Med dynamisk og automatisk generering af produktdatablade og certifikater med professionel produktmærkning, skaber du større synlighed og transparens omkring jeres bæredygtighedstiltag.

Dobbelt bundlinje

Et effektivt og velimplementeret system til Supply Chain Management skaber muligheder for at strømline processer, forbedre samarbejde og i sidste ende skabe større effektivitet. Ved arbejde med en dobbelt bundlinje, hvor der både tages hensyn til profit, miljø, klima og mennesker, kan du vurdere processer, effektivitet og resultater i et større og bredere perspektiv.

Hvis du tager krav og forventninger fra kunder, myndigheder og interesseorganisationer, og omsætter dem til konkrete målsætninger på tværs af organisationen, hjælper det dig til at skabe reelle forandringer i dine processer. Det betyder, at bæredygtighed bliver en integreret del af din forretning og ikke blot varm luft og lånte fjer.

Slutteligt bliver din virksomhed i bedre stand til at være top of mind hos målgruppen og til at levere på dine kunders mål og ønsker i forhold til bæredygtighedsspørgsmål. Kan du det, er din virksomhed i stand til at opbygge en mere loyal kundebase, hvor der konkurreres på andet end blot pris og leveringsfrister.

Læs mere: Gør styringen af produktionen og forsyningskæden automatiseret og enklere med Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management.

Læs mere:  Sådan producerer du bæredygtige fødevarer – fra start til slut

Sig din mening

*