4 anbefalinger inden årets julehandel

Flere og flere vælger at shoppe online, og e-handlen stiger som aldrig før. Hvordan påvirker det årets julegaveindkøb, og hvad kan du gøre for at være forberedt?

Samtidig med at forhandlere gør sig klar til årets mest hektiske periode, viser statistik fra konsulentbureauer som Deloitte og Forrester, at forbrugerne vil aflægge færre besøg i fysiske butikker og bruge mere tid på at søge og handle på nettet. En trend, der godt nok har været tydelig næsten hele året, men andelen, der shopper online, fortsætter altså med at stige støt.

PYMNTS, der overvåger forbrugerholdninger og -adfærd, er kommet frem til, at der i marts kun var 12 % af forbrugerne, der overvejede at handle online i stedet for i fysiske butikker. Siden da er det tal steget til 42 %. Næsten to tredjedele planlægger at bruge det meste (72 %) af deres julegavebudget online.

Også Deloitte rapporterer om en tydelig interesse for online- og kontaktløse løsninger. Antallet af forbrugere, der ønsker at afhente deres bestillinger uden at behøve at skulle gå indenfor ved udleveringsstedet, er mere end fordoblet på årsbasis.

Friske tal fra svenske Klarna synes at bekræfte disse oplysninger. Deres data viser en rekordstigning for e-handlen i Sverige i løbet af årets Black Week og Black Friday. I ugens løb steg salget med 41 % og med 16 % alene for fredagen sammenlignet med 2019. Meget taler for, at udviklingen går i samme retning i Danmark og Norge. Det er derfor ikke et vildt gæt, at e-handlen kommer til at stå for en rekordstor del af de nært forestående julegaveindkøb.

Hvad kan så være godt at overveje inden årets anderledes julehandel? Her får du fire anbefalinger, som kan være til hjælp også på den anden side af 2020.

1. Vær klar til mere trafik

Når flere og flere handler online, er det ekstra vigtigt, at dit websted leverer samme hastighed og kvalitet på brugeroplevelsen som i mindre intensive perioder. Vær forberedt på mulige stigninger i trafikken i hele december.

2. Forbedr din digitale kapacitet

AR- og VR-funktioner kan føre kunderne mere effektivt mod køb end f.eks. anmeldelser eller anbefalinger. Nogle værktøjer, man kan overveje, er virtuelle tøjprøvninger, placering af virtuelle genstande i virkelige miljøer og 3D-versioner af produkter, der kan vendes og drejes.

3. Tilbyd kontaktløs shopping

Vi skal ikke glemme, at traditionens magt er stor, og at mange forbrugere fortsat vil besøge fysiske butikker under årets julehandel. Men ifølge Ipsos Retail Tracking vil godt halvdelen af dem vælge butikker, der tilbyder kontaktløs shopping. Hvis du har en traditionel butik, skal du med andre ord genoverveje alle mulige fysiske kontaktflader og satse mere på din digitale og kreative kapacitet. Tjenester i form af mulighed for at betale online og kunne afhente kontaktløst er ikke længere “nice-to-have”, men snarere “need-to-have”.

4. Tænk i ting i stedet for oplevelser

Julegaver som spabesøg, vinsmagninger og koncertbilletter er blevet mere og mere populære de seneste 5-10 år. Dette har hurtigt ændret sig. En undersøgelse udført af Coresight Research har vist, at i 2020 vil 70 % af de adspurgte i højere grad bruge penge på produkter end på oplevelser og tjenester. De varekategorier, der ikke helt uventet forventes at generere flest indtægter i julehandlen, er ting med fokus på hjemmet som f.eks. elektronik, træningsudstyr, skønhedsprodukter, skrivebordstilbehør og boligindretning.

At årets julehandel ikke bliver som tidligere, kan vi slå fast allerede nu. Det måske tydeligste symbol på den øgede e-handel og de forventede rekordmængder af pakker er verdens største drive-through for afhentning og returnering, som Postnord for nylig åbnede uden for Stockholm. I perioden fra den 30. november til den 23. december kan man hente sine julegaveindkøb, uden at man behøver at stige ud af bilen.

Denne artikel er delvis baseret på en tekst af vores samarbejdspartner LS Retail.

Læs mere: Sådan kommer du i gang med Dynamics 365 Commerce

Læs mere: Disse teknikker bør alle detailhandlere kende

Sig din mening

*