Når maskinernes samarbejde bliver sød musik i dine ører

Et forbundet produktionsapparat er fundamentet for fremtidens digitale produktion, og en forudsætning for at kunne være proaktiv i stedet for reaktiv.

Produktionen er et energisk og travlt sted. Et orkester af mennesker og maskiner brummer sammen og rykker produktionen fremad. Ligesom i et rigtigt orkester er synkronisering og harmoni essentielt. At kende sin plads i kompositionen, at følge med i hvad de andre musikere laver og evnen til at reagere, hvor det er relevant – det er præcis, hvad der holder et orkester i gang og sørger for at musikken ikke stopper. Hvorfor skulle en produktion være anderledes?

Det skal den netop ikke, og det rejser spørgsmålet: Hvordan integrerer I alle de forskellige typer af maskiner i produktionen og visualiserer forfatningen af jeres udstyrs effektivitet?

Maskinernes samspil

Sand harmoni kræver forbundne maskiner. Hvis maskinerne i jeres produktion ikke kan formidle deres status og samarbejde med hinanden, kan I ikke få data fra produktionen, I kan ikke overlade kontrol til produktionen, den kan ikke tale med sig selv, den kan ikke lave musik – og I har ingen indsigt i, hvad der virkelig foregår. At forbinde maskinerne er derfor det mest pragmatiske og mest lovende udgangspunkt.

Hvad indebærer forbundne maskiner? Mange fabrikker er allerede automatiseret og kontrolleret via et Manufacturing Execution System, men når I kigger nærmere på hvor mange maskiner, der er nød til at være forbundet for effektivt at akkummulere data om effektivitet, vil I se at sand forbundethed sjældent er opnået. Produktionsgulvet er hjemsted for maskiner fra mange fabrikanter og i forskellige stadier af aldring. Der er ofte en overflod af meget moderne maskiner, men der er også maskiner, der er 10, 20, 30 år gamle, bibeholdt til at lave én bestemt opgave… og ikke meget mere. Nyere maskiner har evnen til at dele og modtage data gennem deres interfaces, men maskiner taler i forskellige protokoller – hvis de overhovedet er stand til at tale. Der er tydeligvis en række bump på vejen mod forbundne maskiner.

Dirigér med selvtillid

Hos maskinerne, der faktisk er i stand til at sende data, er I nød til at vide hvilken protokol dataen er i, og hvordan I kan få adgang til denne data. Hos maskinerne, der ikke kan sende data endnu, skal I finde ud af, hvordan kan I få dem til at sende data. Hvordan kan I eftermontore de rigtige sensorerer på maskinerne? Når I har svar på disse spørgsmål og har iværksat de rigtige systemer, kan I endelig begynde at harmonisere dataformaterne.

Nøglen ligger i at vurdere produktionen på baggrund af dens modenhed såvel som det potentielle udbytte. Her finder I nogle afgørende første skridt: Afgør hvorvidt kvaliteten af dataen retfærdiggør arbejdet med at skaffe den, find metoder til at få adgang til maskinerne og til at udtrække deres data, harmonisering af forskellige typer data og oversættelse af al data ind i en standard protokol som for eksempel OPC UA [Unified Architecture] or MQTT. Disse indledende vurderinger er fundamentet for robust og produktiv forbundethed mellem maskiner.

I starten er målet ikke at få så meget data som muligt ud af produktionen – det er at få maskinerne til at levere en bestemt type data, som I har brug for at bestemte forretningssammenhænge. Det kan for eksempel være status på nedetid, så effektiviteten kan forøges eller at indstille parametre, der overvåger maskiner, komponenter og deres ydedygtighed, så der kan laves en forudsigende model for vedligehold.

Her opstår der endnu et spørgsmål: Hvorfor gøre det? Hvorfor gå igennem alt besværet med at forbinde hele produktionen? Det er et simpelt svar: Det er fundamentet for digitaliseringen. Så snart I har de grundlæggende dele af produktionen forbundet, digitaliseret og oppe at køre, er I ikke længere styret af musikken, men kan dirigere den med selvtillid og kommerciel succes.

Læs mere: Vil du også skabe sød musik i din produktionsvirksomhed?

Download gratis guide: Se alle dine muligheder med Industri 4.0

Sig din mening

*