Dynamics 365 FO’s efterfølger-apps styrker din strategi

Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations er blevet til to separate apps, men er mere end nogensinde i stand til at understøtte og udrulle din forretningsstrategi.

Dit syn på IT-funktionen er afslørende for, hvad cloudbaserede forretningsløsninger, som Microsoft Dynamics 365 kan gøre for din forretning.

Er IT blot infrastruktur og en værktøjskasse med de samme værktøjer, du altid har kendt? Eller er det en transformativ kraft, der hvis den får lov, kan forandre og udvikle din virksomhed, og kan være en afgørende faktor i din strategiudvikling?

Ifølge Carsten Lillebæk Olsen, der er Senior Sales Executive hos DXC Technology, er systemer som Dynamics 365 Finance og Dynamics 365 Supply Chain Management i stand til at hjælpe virksomheder videre med deres digitale transformation.

”Kombinationen af Dynamics 365 Finance og Dynamics 365 Supply Chain Management giver den typiske nordiske produktionsvirksomhed et stærkt og detaljeret planlægningsoverblik samt effektive optimeringsmuligheder via grafiske værktøjer. Dertil kommer muligheden for at udnytte de nyeste teknologier inden for IoT og avanceret BI og Predictive Analytics til bedst mulig styring af produktion og lager,” siger Carsten Lillebæk Olsen.

Mere end regnskabs- og lagersystemer

Dynamics 365 Finance er altså mere end blot et regnskabssystem. Baseret på den data, du registrerer og systemet indhenter, bliver du i stand til bedre at kunne forudsige fremtidige resultater, bedre til at tage beslutninger på et datadrevent grundlag og i sidste ende skabe forretningsvækst derigennem.

I Dynamics 365 Supply Chain Management får du et samlet overblik over varebeholdning, lager, produktion og logistik. Men det stopper ikke ved overblikket. Dynamics 365 Supply Chain Management kan omsætte brudstykker af data til indsigt i din virksomhed, der kan omsættes til strategi.

Med Dynamics 365 Supply Chain Management kan I servicere kunderne bedre med præcise leveringsestimater. De er baseret på materialetilgængelighed og kapacitet i realtid på tværs af jeres anlæg og lagre. I får også adgang til forudsigende analyser, der informerer om og optimerer forsyningskædeplanlægning, indkøb og logistik.

Undgå langtrukne og krævende implementeringer

At opgradere sit forretningssystem kan virke overvældende for nogen. Især hvis det også indebærer et skifte fra on-premise til cloud. Det er et fokusområde for DXC, at ERP-implementeringer i højere grad skal møde virksomhedernes behov for hastighed og mindre spildtid:

”Hos DXC har vi derfor udviklet en implementeringsmetode, som giver hurtig indsigt i, om løsningen matcher produktionsvirksomhedens kritiske behov. Den inkluderer en yderst effektiv udrulningsmodel, som reducerer både tidsforbrug og den samlede økonomi ved ibrugtagning af Dynamics 365. På den måde står processen ikke i vejen for et nyt ERP-system” siger Carsten Lillebæk Olsen.

Sidste gang du skifter?

Det kan også være fristende at vælge løsninger, der er skræddersyede til jeres virksomhed ned til mindste detalje. For Carsten Lillebæk Olsen er fleksibiliteten og holdbarheden i Dynamics 365 Finance og Dynamics 365 Supply Chain Management dog mere værd end firmaspecifikke tilpasninger:

”Når du vælger Dynamics 365 Supply Chain Management, er det, formentligt sidste gang du skifter jeres ERP eller produktionssystem. I dag opdateres systemet løbende med de nødvendige rettelser, men også nye funktioner, teknologier og integrationsmuligheder. Kombinationen af Microsofts standardmoduler og DXC’s avancerede industriløsninger, giver produktionsvirksomheder en unik platform, der aldrig behøver at udskiftes.” slutter Carsten Lillebæk Olsen.

Læs mere: Optimér økonomiske processer, og sænk driftsomkostninger med Microsoft Dynamics 365 Finance.

Læs mere: Forstå hvad Dynamics 365 Finance og Dynamics 365 Supply Chain Management er.

Sig din mening

*