6 trends for producenter i 2021

Der er et væld af spændende teknologiske muligheder for producenter i 2021. Her får du de 6 vigtigste trends, du kan overveje at bruge på vejen til et succesfuldt år.

Det nye år er i fuld gang. Derfor er der ingen tid at spilde. Her får du årets 6 mest iøjnefaldende trends i produktionsindustrien.

1. Internet of Things er stadig et hit

Det er faktisk lidt utroligt. Selvom den på ingen måde er en ny teknologi, er Internet of Things (IoT) med i toppen af trends hvert år. Det er ikke anderledes i 2021.

Det skyldes, at den giver producenter muligheden for at træffe informerede, strategiske beslutninger ved hjælp af realtidsdata, der kan bruges til at reducere omkostninger, forbedre effektiviteten, styrke sikkerheden og skabe mere innovation.

Baggrunden for den store interesse i år skyldes, at IoT-teknologien er en stor hjælp i disse tider, når hele eller dele af produktionen skal håndteres af få udvalgte personer. Teknologien gør nemlig producenter i stand til at fjernovervåge udstyrets ydeevne og identificere potentielle problemer, før der opstår en fejl. Teknologien gør også teknikere i stand til at få en fuldstændig forståelse af det aktuelle problem og komme med potentielle løsninger, allerede inden de ankommer til stedet, så de kan komme ind og ud meget hurtigere.

2. Forudsigende vedligeholdelse holder produktionen kørende

Vi var allerede inde på det før med IoT, men forudsigende vedligeholdelse bliver en af de helt store trends i 2021.

Årsagen er, at et nedbrud er en kostelig affære, når det kommer til reparationer, nedetid og tab af produktivitet. Derfor er det meget vigtigt at sikre, at alt udstyr fungerer optimalt. Det har gjort forudsigende analyse og forudsigende vedligeholdelse til nogle af de mest efterspurgte teknologier i produktionsindustrien.

Det er ikke uden grund, for det er bevist, at forudsigende vedligeholdelse reducerer ikke-planlagte afbrydelser og kan forlænge maskinens levetid med flere år. Det sker som nævnt, fordi producenter kan overvåge udstyrets ydeevne, men i høj grad også, fordi de ved hjælp af præstationsmålinger og en IoT-drevet automatisering af dataindsamlingen kan få indsigt i og en bedre forståelse af, hvordan udstyret fungerer, og hvornår et nedbrud typisk finder sted. Du kan altså se tegn på forestående problemer, så du kan komme forventede udfordringer i møde. Dermed kan du undgå nedetid, hvilket sparer dig værdifuld tid, penge og ressourcer i processen, fordi du kan overvåge udstyret, mens det er i drift, hvilket betyder, at der ikke er noget produktionstab på grund af nedlukning af udstyr.

3. Big data er større end nogensinde

Vi kan ikke omtale IoT og forudsigende vedligeholdelse uden også at nævne big data, der i år ser ud til at få et eksplosivt vokseværk.

Det forventes, at der kommer til at være en stor vækst i producenters brug af IoT-sensorer til at indsamle data for at generere realtidsindsigt. Evnen til at indsamle data fra produktionen gør kombineret med stadig mere kraftfulde cloud computing-muligheder det muligt for producenter at få præcis de data, der giver dem en dybere forståelse af deres forretning. Det er en stor hjælp, når det kommer til at revurdere prognoser og planlægningsmodeller samt at udvikle en vellykket strategi.

4. ERP-systemet får nyt look

Et ERP-system er uundværligt for produktionsvirksomheder, fordi du kan strømline dine processer gennem automatisering. Du kan også få nøjagtig information i realtid og reducere dine omkostninger. Det har været den traditionelle måde at bruge et ERP-system på, men i 2021 kommer vi til at se nye måder at bruge det på.

Lige nu er der stor efterspørgsel i industrien efter at tilføje agile applikationer ovenpå producenternes eksisterende ERP-systemer. Ideen er, at de midlertidige applikationer gør producenterne hurtigt i stand til at tilpasse sig ”the new normal”, uden at skulle igennem en udviklingsproces over flere år.

Vi ser også, at producenterne tager en datadrevet tilgang til deres ERP-opgraderinger. Denne tilgang gør det muligt for producenter at konsolidere sig omkring moderne dataplatforme og opbygge funktioner ovenpå deres eksisterende datamodel, uden at skulle udføre en fuld udskiftning eller foretage væsentlige ændringer i deres eksisterende ERP. Det resulterer i, at virksomheden får værdi ud af den datadrevet tilgang langt hurtigere.

5. 3D-print sætter turbo på produktionen

Mange producenter har benyttet sig af 3D-print i flere år, men vi kommer til at se en stor stigning i år. Det er der mange gode grunde til.

3D-print reducerer dine omkostninger og spild, fordi du får mulighed for at være mere omstillingsparat i forhold til forsyningskæden. Du behøver ikke længere at forudsige forbrugernes efterspørgsel. Nu kan 3D-print sikrer den uendelige fleksibilitet, da du er i stand til at printe, når du har brug for det. Dermed undgår du også at bruge for mange penge på at opbevare en masse produkter på lager. 3D-print er ligeledes en omkostningseffektiv måde for produktdesignere at teste og foretage fejlfinding på nye produkter. Alt dette har gjort 3D-print til en meget attraktiv tilføjelse i produktionslinjen.

6. Industri 5.0 står for døren

 Mange produktionsvirksomheder forsøger stadig at forstå og praktisere Industri 4.0, men der er allerede tale om, at den næste industrielle revolution er rundt om hjørnet: Industri 5.0. Hvor den fjerde industrielle revolution fokuserede på at bruge teknologi til at optimere produktionsmidlerne, handler den femte om at forbinde menneske og maskine i et tæt samarbejde.

Under Industri 5.0 kommer vi til at se såkaldte cobots. Det er samarbejdsrobotter, der giver virksomheder nogle ret interessante muligheder. Cobotten er anderledes end traditionelle robotter, fordi den modsat sine forgængere arbejder side og side med den menneskelige medarbejder. Her kommer den til at udføre de monotone og farlige arbejdsopgaver, så den menneskelige medarbejder får den nødvendige tid til andre værdiskabende opgaver. Det kan godt blive afgørende i kampen om at adskille sig fra konkurrenterne og vinde større markedsandele.

Vi står klar til at hjælpe dig

Det var de vigtigste trends for din industri i 2021. Det tegner til at blive et spændende år med masser af muligheder for at skabe succes. Der er i hvert fald masser af teknologiske hjælpemidler til at gøre det. Og hvis du skulle få brug for det, står vi som altid parat til at hjælpe din virksomhed med at få det optimale ud af jeres teknologi.

Læs mere: Se ind i produktionsindustrien fremtid allerede i dag

Læs mere: 3 forudsigelser for produktionsindustrien i 2021

Sig din mening

*