Disse teknologier præger produktionsindustrien i 2021

Den ambitiøse producent har også i år masser af teknologi at vælge imellem. Her får du et overblik til at vælge det helt rigtige til jeres virksomhed. 

Der venter dig en overflod af muligheder i år, når du skal håndplukke den helt rigtige teknologi til din produktion. Derfor har vi gjort det lidt lettere for dig ved at bringe de 9 vigtigste teknologier, der kommer til at præge produktionsindustrien i 2021.

1. Robotteknologi

Der er sket store fremskridt, når det kommer til udviklingen af robotteknologi. Det gør, at robotterne bliver billigere, smartere og mere effektive. Du kan bruge dem til en lang række opgaver. De kan fx automatisere monotone opgaver, forbedre nøjagtigheden, reducere fejl og frigøre ressourcer til andre værdiskabende opgaver.

Her er nogle af fordelene ved at bruge robotteknologi i din produktion:

  • Robotter forbedrer effektiviteten lige fra håndtering af råmateriale til produktet er færdigt og pakket
  • I modsætning til resten af din arbejdsstyrke kan robotter arbejde 24/7, hvilket er fremragende til kontinuerlig produktion
  • Robotter og deres udstyr er meget fleksible og kan tilpasses til at udføre komplekse opgaver
  • Robotteknologi er meget omkostningseffektiv selv for små til mellemstore virksomheder.

 2. 3D-print

Her kommer en teknologi, der forventes at tage produktionsindustrien med storm. Det skyldes, at 3D-print er en produktionsteknologi, der er innovativ, hurtig og smidig. Det har flere producenter fået øjnene op for.

Det viser tallene også. I 2019 var industrien bag 3D-print 13,7 milliarder dollars værd, mens den forventes at nå helt op over 60 milliarder dollars i 2025.

Kom på forkant med udviklingen og brug 3D-print til at:

  • Effektivisere tiden fra design til produktion drastisk
  • Skabe større fleksibilitet i produktionen
  • Forenkle produktionen af individuelle og små partiprodukter fra maskindele til prototyper
  • Minimere spild
  • Blive mere omkostningseffektiv.

3. Internet of Things (IoT)

IoT-sensorer gør producenter i stand til at indsamle vigtige data fra produktionen og konvertere dem til værdifuld indsigt, der blandt andet reducerer antallet af nedbrud og skaber højere effektivitet.

Brug IoT i din produktion til at:

  • Reducere driftsomkostningerne
  • Skabe nye indtægtskilder ved at gøre data tilgængelig i skyen for flere medarbejdere
  • Effektivisere din produktion og forsyningskæde for at få dit produkt hurtigere på markedet
  • Gøre massetilpasning lettere ved at levere realtidsdata, der er vigtige for prognoser og planlægningen af produktionen
  • Gøre arbejdspladsen mere sikker gennem overvågning af medarbejdernes sundhed under risikable aktiviteter.

4. Cloudcomputing

2020 var om noget året, hvor cloudcomputing beviste sit værd. Aldrig før har det givet bedre mening at have adgang til virksomhedens systemer i skyen. Det ser ikke umiddelbart ud til at blive anderledes i år. Faktisk spår flere eksperter, at 2021 bliver året, hvor cloudcomputing kommer til at transformere produktionsindustrien.

Der er også rigeligt af fordele i skyen for producenter. Cloudcomputing kan forvandle stort set alle aspekter af din produktion. Uanset om det er, hvordan din virksomhed fungerer, hvordan den integreres i forsyningskæder, eller hvordan dine produkter er designet, fremstillet og brugt af kunder, så hjælper cloudcomputing dig med at innovere, reducere omkostningerne og øge virksomhedens konkurrenceevne.

 5. Augmented reality

Behovet for fjernteknologi steg voldsomt i 2020, og den trend ser ikke ud til at forsvinde lige foreløbig, for der er en del fordele ved at bruge teknologier som augmented reality i din produktionsvirksomhed.

Du kan fx tjekke dit udstyrs driftstemperatur for at afsløre, om det er for varmt og usikkert at røre ved med bare hænder. En AR-enhed kan også vise dig udstyrets vigtigste data, så du kan se, om det præsterer som det skal, eller om det måske er ved at gå i stykker. Dine teknikere kan også yde fjernhjælp ved at sende kunder AR- og VR-aktiverede enheder og hjælpe dem med grundlæggende fejlfinding og reparationer. Alt i alt kan augmented reality hjælpe dine medarbejdere med at blive informeret, uddannet og beskyttet til enhver tid, uden at du bruger betydelige ressourcer på det.

6. 5G

5G kommer til at have en enorm effekt på produktionsindustrien. Det vil især være transformerende for enheder, der driver automatiserede processer. Det kan fx være dine sensorer. De kommer til at drage fordel af den lave latenstid og høje hastighed i 5G-teknologien, fordi du nu kan generere meget mere data.

Det åbner op for nye muligheder for at reducere omkostninger og øge effektiviteten. Især når du kobler det hele sammen med maskinlæring. Det giver dig en masse ny viden og indsigt, du kan bruge direkte til at gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig.

I øjeblikket udnytter Kina og Sydkorea 5G på denne måde. Snart forventes USA og Storbritannien at konkurrere med dem

 7. Kunstig intelligens (AI)

Der er allerede masser af kunstig intelligens på fabriksgulvene og på kontorer, men i fremtiden vil AI-drevet planlægning og prognoser skabe en større efterspørgsel efter at få data, der ikke tidligere var mulige. Disse data vil gøre det muligt for dig at tilpasse din forsyningskæde endnu bedre på baggrund af prognoserne.

En større britisk undersøgelse viser også, at der er stor interesse for området. 40% af producenterne planlægger at implementere kunstig intelligens til lagerplanlægning og logistik, mens 36% svarer, at de vil bruge kunstig intelligens til produktionsplanlægning og til at pleje forholdet til kunderne. 60% af producenterne siger, at de vil investere i produktivitetsforbedringer med afsæt i AI.

8. Nanoteknologi

Det er de færreste, der bruger nanoteknologi, men der sker store udviklinger, hvilket gør teknologien meget interessant for producenter. Faktisk forlyder det, at nanoteknologi snart vil være så effektiv, at den bliver uundværlig i produktionsindustrien.

Teknologien kan fx bruges til at skabe stabile og effektive smøremidler, der er nyttige for mange producenter, ligesom dæk- og bilproducenter kan forbedre deres produkters holdbarhed og gøre dem mere slidstærke med nanoteknologi.

 9. Cybersikkerhed

Mulighederne er mange i skyen, men der er ikke kun blå himmel og solskin deroppe.

I en stadig mere usikker digital æra er der et presserende behov for øget sikkerhed. Det har fået mange førerende producenter til at investere i sikre cloudbaserede ERP-løsninger som Dynamics 365 for at løse udfordringerne. Det er et klogt valg, for afhængigheden af de cloudbaserede løsninger vil kun gå én vej hos både små, mellemstore og store virksomheder. Derfor er det fornuftigt med investeringer i sikker cloudbaseret teknologi, der imødekommer udfordringerne.

Hvad vælger du?

Der er altså rigeligt at vælge imellem, når du skal håndplukke de rigtige teknologier til din produktion. Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om dine muligheder, kan du som altid få strategisk rådgivning hos os. Du klikker bare på linket her, så står vi klar til at hjælpe dig.

Læs mere: Få det optimale ud af din teknologi

Læs mere: 3 forudsigelser for produktionsindustrien i 2021

Sig din mening

*