Nye teknologier i 2021

Det er et nyt år. Det er derfor den perfekte timing for jer til at stifte bekendtskab med de nye teknologier i 2021.

Der er en tendens til, at der teknologier som f.eks. kunstig intelligens (AI) og blockchain, der får en masse opmærksomhed, og sommetider kan støjen forplumre deres potentiale.

I denne Q&A kommer Faisal Siddiqi, der er Chief Technologist, Innovation & Ecosystems, Insurance hos DXC Technology, med sit unikke perspektiv – der er rodfæstet i virkeligheden — på de teknologier, der tales mest om.

Hvad er nogle af de mest lovende nye teknologier, og hvilken betydning har de?

AI, internet of things (IoT) og blockchain placeres fortsat i kategorien nye teknologier, men fokus bør være på, hvordan de anvendes. De karakterisereres af et fælles tema: De er alle mulighedsskabende teknologier, der skal have håndgribelige programmer, som forbedrer vores liv.

Vi bør ikke acceptere dårlige implementeringer af teknologi, som forventer, at mennesker tilpasser sig dem. Nye teknologier skal understøtte det, brugerne har behov for, i en kontekst. De skal være pragmatiske værktøjer, der tilpasser sig de skiftende måder, vi arbejder og slapper af på.

Hvordan vil denne menneskecentrerede udvikling se ud?

Tag f.eks. AI. Intelligente AI-chatrobotter, vi kan tale med, kan hurtigt nå et punkt, hvor de ikke er meget andet end en finurlighed.

Lad os gå mere i dybden med, hvad AI kan gøre for os. I dag forventer vi stadig, at mennesker udfører en masse ensformige og derfor unødvendige dataindtastninger. Vi ser, at AI-applikationer kan observere og lære at udføre denne form for ensformigt arbejde for os. Dette frigør os til at lave kreativt arbejde af højere værdi. Hvis I som leverandør af tjenester eksempelvis leverer en bedre kundeoplevelse, differentierer det jer væsentligt fra mindre fremadskuende virksomheder.

Eller IoT. Sensorudstyrede enheder kan blive din assistent og fungere som dine øjne og ører. En sensorudstyret intelligent shipping-container kan informere deltagere i en kompleks forsyningskæde om dens placering, tilstand og velbefindende.

Hvad vil være en tilpasset oplevelse med blockchain?

En selvstyrende eller selvejet identitet egner sig utrolig godt til distribuerede teknologier som f.eks. blockchain. I dag kommer muligheden for, at jeg kan bevise, at jeg virkelig er den person, jeg udgiver mig for at være, typisk fra en tredjepart – en virksomhed eller en myndighed. Jeg kan fremvise et kørekort og et sygesikringsbevis til en sundhedsudbyder for at bevise to ting – hvem jeg er, og at jeg kan betale min regning. Men alle de oplysninger, der fremgår af mit kørekort, er ikke nødvendige for, at jeg kan modtage sundhedsydelser. Og de samme midler, jeg bruger til at dokumentere min identitet, kan nemt blive misbrugt til identitetstyveri.

Ofte overdeler vi helt unødvendigt vores personoplysninger, og det er her, blockchain kan hjælpe. Blockchain-aktiverede selvstyrende identitetsteknologier tjener som alternativer til traditionelle ID-kort. Vidensløse beviser, også kaldet Zero Knowledge Proofs (ZKP), der udvider selvstyrende identitet, gør det muligt at foretage beviseligt verificerbare udsagn til en enhed, uden at den pågældende enhed får noget som helst andet at vide om dig. I stedet for at skulle have fysiske beviser på identitet eller sygesikring på mig, kan jeg bruge et blockchainbaseret alternativ til at gøre den samme dokumentation tilgængelig på en meget mere sikker måde.

Jeg kan også lave meget finkornede udsagn. Mit kørekort indeholder måske seks forskellige oplysninger, og jeg kan opdele dem i seks forskellige udsagn, så jeg kun giver den verificerbare oplysning, der er behov for. Eksempelvis kan min tandlægeklinik modtage pålidelig information om min identitet, sygesikring og dækning, uden at der medtages oplysninger, som er irrelevante til formålet som f.eks. min højde, eller hvornår mit kørekort udløber.

Hvordan skal vi bedømme, om en ny teknologi er succesfuld?

Det mest spændende for mig er, hvornår nye teknologier holder op med at være spændende. Når en virkelig cool teknologi bliver en handelsvare, betyder det, at den er blevet moden, og at vi er lykkedes. I dag tænker vi f.eks. ikke to gange over smartphones eller fitness trackers. De har indtaget en plads i baggrunden i vores liv. De er blevet en standarddel af applikationsudvalget.

Det går tilbage til det fælles princip bag nye teknologier. Det ultimative mål er at forbedre menneskets praktiske oplevelse, når man bruger teknologien til hverdag.

Læs mere: Drag fordel af innovativ teknologi i din branche

Læs mere: Sådan gør du “cool teknologi” til en forretningsværdi

Sig din mening

*