Er fremtiden kasseløse og ubemandede butikker?

Samtidig med, at e-handelen vokser, satser stadig flere detailhandlere på ubemandede butikker. Vil dette nygamle shoppingformat ændre på, hvordan vi handler?

Takket være den tekniske udvikling og den accelererende digitalisering vokser e-handelen år for år. I historiebøgerne bliver 2020 måske året, hvor online shopping ikke længere blev opfattet som et supplement til forbrug i fysiske butikker, men som det nye normale. Eller ikke. Lidt i skyggen af e-handelen sker der nemlig spændende ting i grænselandet mellem digitalisering og fysisk shopping.

Konceptet med ubemandede butikker er egentlig langt fra nyt. I hvert fald i lille skala. Vareautomater, hvor man kan købe chokolade, sodavand eller cigaretter, har været her længe. Næste skridt i udviklingen var selvudtjekning, som i større eller mindre udstrækning involverer personale til at assistere (og holde øje med) kunderne eller til at give bestillinger til. Her har dagligvarehandelen og fastfood-kæderne været pionerer med ubemandede kasser og skærme, som man kan bestille og betale på.

Ubemandet i USA og Kina

Siden 2016 er det blevet mere og mere normalt med butikker, der er helt eller delvist ubemandede. I skrivende stund har Amazon 27 kasseløse butikker i USA, og tidligere i denne måned slog de dørene op til den første “ubemandede” butik på europæisk jord i London. I Storbritannien er også kæder som Marks & Spencer og Sainsburys kommet langt i deres satsninger på butikker uden traditionelle kasser, hvor betalingen foretages via en digital tegnebog på mobilen.

Præcis som med Live Video Shopping og andre digitale tendenser inden for detailhandelen er det i Kina, at automatisering og ubemandet shopping har udviklet sig i rasende tempo. Detailhandelsgiganter som AliBaba, JD og Taobao har alle åbnet personaleløse butikker, og i slutningen af 2017 fandtes der ca. 200 på det enorme kinesiske marked. Meget tyder dog på, at kineserne i visse tilfælde har haft lidt for travlt. Mange butikker blev tvunget til at lukke igen allerede i 2018, og samme år trak JD sine planer om 5000 små ubemandede kiosker i storbyer over hele landet tilbage. For stort fokus på det tekniske på bekostning af kundeoplevelsen er en sandsynlig årsag til, at det ikke er lykkedes. Samtidig er udviklingen ikke begrænset til hverdagsprodukter med lave priser. I Kina kan man til og med prøvekøre biler, uden at personale er indblandet.

Ubemandet i Skandinavien

Hvis vi vender blikket mod vores nærområde, bliver det åbenlyst, at tendensen også vinder terræn her. I Danmark er både modebranchen og flere blomsterhandlere begyndt at satse på ubemandede butikker. Det norske skomærke Kastel åbnede i 2019 en personaleløs butik i Oslo, og dagligvarekæden 24-Syv A/S planlægger at søsætte 60 ubemandede butikker i løbet af de næste fem år. I Skandinavien er Sverige dog kommet længst. Primært i landsbyer åbner virksomheden Lifvs flere og flere små ubemandede butiksmoduler med fødevarer. Også Auto-mat, ICA, Coop og Pressbyrån er gået ind i kampen.

For kunderne er fordelene ved ubemandede butikker, at de har åbent døgnet rundt, der er ingen kø, man sparer tid, og i en del tilfælde sparer man også penge. At butikkerne får lavere personaleomkostninger – der kræves kun personale til at fylde op på hylderne – kan betyde lavere priser. Virksomheder, der ved hjælp af avanceret teknik satser på ubemandede butikker, gør det samtidig for at indsamle store mængder værdifulde data om kundernes præferencer, effektivisere deres virksomheder og øge indtjeningen. Data, der indlæses i kunstig intelligens, kan f.eks. bruges til at optimere lagerbeholdning og logistik.

Analog og digital innovation

Hvad der kommer til at stå i historiebøgerne om, hvordan 2020 forandrede detailhandelen, er for tidligt at svare på. Men vi kan allerede slå fast, at online shopping ikke længere er den mest trendy måde at sælge og købe ting på. Der satses mere og mere på kasse- og personaleløst forbrug, og udviklingen viser, at den faktiske eller oplevede trussel mod fysisk shopping, nemlig digitaliseringen, i virkeligheden giver muligheder. Samtidig vil shopping i fysiske butikker fortsat være relevant, især i segmentet fødevare- og nærbutikker. Ved at være både analogt og digitalt innovative samt vove sig ind på nye shoppingformater, der opfylder kravene fra dagens moderne forbrugere, vil detailhandlere fortsat have en betydelig fysisk eksistensberettigelse. Med såvel bemandede som ubemandede butikker.

Læs mere: Brancheløsninger tilpasset fremtidens kunder

Læs mere: Sådan overlever fysiske butikker i en digital verden

Sig din mening

*